tirsdag den 24. juni 2008

R&R på vej til trykken


Efter sommerferien skulle Robert og Robotten meget gerne være klar. Så gem lidt is-penge under hovedpuden. På billedet ses: Robert, 1 2.NR, 1NR, General Za'tan, Moster Marit og en menig demur med lasergun. Tegnet af Teddy Kristiansen.

tirsdag den 10. juni 2008

Æblet er faldet og Robert & Robotten 2 er på vej


Så kan æblet endelig købes. Så skynd dig ned til din lokale boggangster og skaf et kopi, eller hvis du er et mageligt dyr, så klik ind på www.dansklf.dk og søg på æblet. Bogen er rørende billig.

Og så kan jeg fortælle af Robert og Robotten 2 er blevet greenlightet, den kommer forhåbentlig inden december. Tja, så bliver det også jul i år.

Illustrationen er af Teddy K. fra Robert & Robotten

søndag den 8. juni 2008

Sommerlæsning

Nu står sommerferien for døren, og så skal bøgerne findes frem. Jeg har denne sommer valgt at læse en blanding af lidt af det hele:

Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij
The Long Walk af Stephen King
Napoleon af Herman Lindqvist
Jonathans Rejse af Martin A. Hansen
The High Window af Raymond Chandler

Jeg har ikke tidligere læst "Forbrydelse og straf", men den er blevet mig varmt anbefalet af min kollega Dorte Lilmose (Drengen der kom i fængsel). 
The Long Walk skal måske filmatiseres af Frank Darabont som lavede den uforglemmelige King filmatisering af "The Mist". Og det er lang tid siden jeg har læst King.
Napoleon fik jeg i julegave af min mor for mange år siden. Jeg er lidt af en historie nørd, men det er svært at læse den slags bøger når man arbejder på noget andet, fordi mine tanker bliver forstyrret af alle de indre billeder en historisk bog automatisk efterlader. Her i ferien håber jeg at kunne slappe af og holde fri et par dage.
Jonathans Rejse, er af min ynglings forfatter, den uovertrufne Martin A. Hansen. Jeg gemmer hans bøger som god vin, og venter med at læse dem så længe jeg kan. Denne her købte jeg antikvarisk og den har stået på min hylde forever. Nu kan jeg ikke vente mere.
Raymond Chandler er den mest underholdende krimiforfatter i verden. Hans bøger er fulde af one-liners, tempo, hårde drenge og smukke piger. Skidt med handlingen, denne mand skriver så gangsterne synger. Læs en af hans bøger, så finder du ud af hvor Frank Miller har det hele fra.
  
En del nye danske tegneserier har ramt butikkerne. Det er, som gammel tegneserie fan, skønt at se hvordan niveauet er stigende i Danmark. Løb ned til nærmeste forhandler og køb et eksemplar.
1. Den Røde Dagbog af Teddy Kristiansen
2. Blodets Konkubine af Palle Schmidt 
3. Lille Miss Nobody af Oskar K og Rasmus Bregnhøi 

Og hvis det regner eller du bare ikke er en af de der "hurra, nu skinner solen så SKAL vi kraftedme være ude, om vi gider eller ej", så er følgende danske film bestemt et kig værd:
1. Kærlighed på film af Ole Bornedal
2. Vikaren af Ole Bornedal

Forfatterskolen slut

Så er forfatterskolen for børnelitteratur slut for denne gang. To gode år som har givet hår på brystet og rokketænder. Jeg tror samtlige tolv elever på holdet i den grad for fået rykket deres opfattelse af børnelitteratur og hvad den kan, og i processen er blevet væsentlig bedre til at skrive.

Hvis du vil vide mere om skolen, så klik ind på www.cfb.dk/site.aspx?p=95

R&R kommer snart


Så er de sidste tegninger fra Teddy kommet og bogen er sendt til tryk. "Do you feel lucky, punk?"