Besøg i Skive - Tarok

Jeg var for anden gang i Skive, for at snakke med Jørn og Ingelise Laursen (og var også så heldig at møde deres datter og barnebarn). En fotograf fra Skive Folkeblad kom forbi og ville gerne lige have et foto og lidt ord. Jeg har ikke selv læst artiklen endnu, så skal ikke kunne sige om det er sandt eller falsk. Kun dette lille uddrag.

Og nej, hesten på fotoet er IKKE Tarok. Det er til gengæld Ingelises pensioneret traver, og han er ganske smuk. Den skønne kvinde er Ingelise, og den smarte unge mand er Jørn. Jeg er så ham den sidste.

Tarok - Dannebrog på fire ben

Først på ugen gik Regner Grasten ud med pressemeddelsen om at han og Anne-Grethe Bjarup Riis' næste film skulle være historien om Tarok.
"Hvidsten Gruppen"nærmer sig 700.000 solgte billetter og de ønskede at lave en lignende film. Et stykke Danmarks historie.

Tarok er meget mere end historien om en hest der kan løbe stærkt. Tarok er historien om den lille familie nord for Skive der får en vidunderhest, og som vælger at beholde ham i familien. Tarok er en klassisk historie om David/Goliath. Og det er i den grad et stykke Danmarks historie.

Jørn Laursen, Taroks kusk, og søn af ejeren Karl Laursen, sammenligner ofte Tarok med Michael Laudrup. Et unikum. Tarok var den ultimative travhest, som Laudrup var den ultimative fodboldsspiller.

Hvis der er læsere derude der sidder inde med anekdoter eller sjove oplevelser, så er man meget velkommen til at skrive til mig (flere har allerede gjort det, og tak for det). Jeg kan jo ikke garanterer det kommer med i filmen, men det er med til at give mig et klarere billede af hesten, myten, legenden - TAROK.

Jesper

You wont let me

Nogle gange handler kærligheden om at give slip. Nogle gange om at holde fast. Jeg ved at jeg har forsøgt at "redde" de kvinder jeg har elsket allermest, faktisk har jeg brugt en god del af vores forhold på det. Indtil det gik op for mig, at uanset hvor meget man elsker, uanset hvor gode intentioner man har, så kan man ikke redde et menneske der ikke vil eller ikke er klar til at blive reddet, og ja, ideelt får kærlighed jorden til at dreje rundt, men i realiteten er det noget med solen og magnetisme.

Jeg har snakket med en del mennesker om dette, altså ikke solens tiltrækningskraft, men kærlighedens, og fundet ud af at jeg ikke er ene i kosmos om at række en hånd ud mod dem jeg elsker. At jeg ikke er ene om at forsøge at gøre det umulige, og at det er ok at give slip på et tidspunkt. Det gør det bare ikke mindre ondt af, og den største smerte er nok kærlighedens. Og det er svært at føle at man har noget at give, men at modtageren ikke vil modtage.

Faktisk har Rachael Yamagata skrevet en over ordentlig smuk sang omkring det, som hedder "You Wont Let Me". so without further ado ...