Forlaget Mina

For efterhånden ganske længe siden stiftede jeg Forlaget Mina med min barndomsven Niklas Press. Han havde oversat en bog af David Mamet og ingen forlag gad udgive den, så det synes jeg vi selv skulle gøre. Vi lavede en enkelt regel, vi skulle ikke udgive vores eget lort, så dybt ville vi alligevel ikke synke.
Siden da er "self publishing" blevet et fænomen, men det er en helt anden historie.

Vi udgav "Om at instruere film", en lille håndbog fra mesteren selv, vel nærmest som hvis Gud rakte en arm ned gennem skyerne og sagde "Here's the real bible, guys".

"Om at instruere film" handler ikke kun om film, den handler om at fortælle historier, og man kan lære meget af Mamet, som er enkelthedens mester. Hans gyldne regel KISS - Keep it simple, stupid citerer jeg nærmest dagligt, mest for mig selv, men også for kollegaer. Den store kunst er nemlig at fortælle den simple historie.

Niklas Press har, ud over at lave en mesterlig oversættelse af bogen til dansk (han er halvt amerikaner) også piftet vores efterhånden lidt antikke hjemmeside op (oprindeligt lavet af Hr. David Bjerre, og tusind tak, jeg tror det var noget af det første du lavede, dengang var det cutting edge) og den er blevet endnu flottere.

Det er stadig muligt at købe bogen, enten ved at smide os en mail eller bestille den direkte fra hjemmesiden. Det er ikke noget vi er blevet fede af, men det har været et hygge projekt. Og hyggeligt har det været.

Det skal lige nævnes at det ret fede cover er designet af Jill Ann Press, en super talentfuld og smuk designer/maler, der så også er gift med direktøren.

Idéen med Forlaget Mina var at udsende en række af bøger om film, og den næste i række skulle have været et VÆRK. En Hardcover udgave af Fritz Langs "M". Tegneserien, manuskriptet og dvd'en (det var dengang dvd var hot). Jeg lavede et ret omfattende (hvis jeg selv skal sige det) arbejde med at finde frem til Thea von Harbous originale manuskript, lave en deal med den danske dvd-distributør og endelig, at få fat på tegneren Jon J Muths agent i USA, og bede om rettighederne til tegneserien. Det var så her at min naivitet skinnede igennem. Fordi både tyskerne og danskeren havde været glade og samarbejdsvillige, og det var amerikaneren da også, og han ville frygtelig gerne høre mere om min idé, hvilket jeg gladeligt skrev og fortalte om. Og så døde kommunikationen pludselig. Han svarede ikke på mails og han var altid i møde når jeg ringede. En måned senere kom forklaringen i form af en pressemeddelse der fortalte at nu kom Jon J Muths tegneserieversion af "M" i en deluxe hardcover med filmen (dvd). Røvhullet, undskyld mit franske, havde simpelthen planket min idé og jeg fik en mail fra agenten om at jeg var velkommen til at købe rettighederne til at udgive projektet på dansk.

Så vi havde idéer og drømme, de blev bare kvalt af pengegriske amerikanere. Og så havde agenten jo alligevel ikke forstået min idé med projektet. Min vision var at lave tre menneskers vision af en fortælling i én pakke. Den samme historie fortalte i tre forskellige medier. Det var intet mindre en genialt.

Jeg løb tør for energi derefter, det er hvad der sker når man bliver røvpulet, man bliver træt og ugidelig. Niklas havde heller ikke rigtig tid til at oversætte mere og hele projektet døde lidt, også fordi vi er nogle klovne til at sælge, begge to.

Men "Om at instruere film" eksistere endnu. Og det gør Forlaget Mina også, og hvem ved, en dag vender vi nok frygteligt tilbage, men flere gode bøger om at fortælle historier. Indtil dag kan "Om at instruere film" købes via vores hjemmeside, bestilles i den lokale boghandler eller hos den fænomenale Laserdisken. Det er vist også muligt at købe den live i Gloria Bio i København, hvis man skal nå at have et eksemplar inden jul.

Så fra begge os på Forlaget Mina til alle jer dejlige mennesker - Merry fucking x-mas

Tasiilaq

Er på besøg i Tasiilaq og laver research. Super smukt her, men det føles også som et fængsel. Byen her er omgivet af bjerge og havet, eneste vej ud og ind er med helikopter på denne årstid, og da vejret er lidt af spilopmager, så flyver helikopteren ikke hver dag. Det kan godt være en anelse nervepirrende, når man har to små børn derhjemme der gerne vil at man kommer hjem til jul.

Her er et foto fra min terrasse forleden dag - solopgang, selvom selve solen ser vi ikke.