fredag den 25. juli 2008

Dirty Harry

Til en par middag i går, hos min kones veninde hvis nye kæreste er dansklærer, fik jeg en lille gave. Det var Dansklærerforeningens bogpakkeavis, hvori "Æblet" også er "anmeldt". (Den nye kæreste, den gode mand, havde selvfølgelig købt "Æblet".)
De skriver som følger "De seje replikker fra Lille Kris og forfatterens, Jesper Nicolaj Christiansen, dynamiske sprog giver associationer til Clint Eastwoods Dirty Harry-figur."
Tak Dansklærerforeningen. Nu sidder der nok nogle snu rotter derude og tænker, "jamen, var det ikke der forlag der udgav bogen?" Jo, det var det, og så kan man selvfølgelig undre sig over hvorfor de ikke har sendt mig en kopi af avisen...