Det var en mystisk oplevelse, lidt, formoder jeg, som at være prostitueret. Man kommer ind, bliver brugt til det som de nu skal bruge en til, og så er det ellers "farvel og tak." Min opfattelse af dette skyldes sikkert en manglende erfaring med TV-mediet, og de var da også alle sammen meget meget søde, fra receptionisten, til sminkøren til Ole Stephensen, som var super prof og super sød, men det er et program der kører på skinner og jeg er jo vant til at sidde og mumle en linie i dagevis. Derinde var det på og så af igen. Wam bam, thank you mam... or sir. Morten Albæk var meget sød og meget velformuleret. Han er forresten også manden bag "Danske Banks litteraturpris", og jeg tror tanken om en børnebogspris sponsoreret af den private sektor blev sået i hans skarpe hjerne.
Det var sjovt at prøve, men jeg kom ud og følte mig beskidt og brugt. Selvom alle havde smilt og været flinke.
Og jeg er ikke sikker på, at jeg fik sagt det jeg gerne ville, men som Morten påpegede så drejer det sig om træning.
Nå, nu er det prøvet. Klippet kan ses her:
