Gensplejset ÆBLER

Yep! Der er mange gode grunde til lige nu at smide hvad man har i hænderne og storme ned i boghandleren (eller ind til computeren) og bestille sit helt eget kopi af ÆBLET i 1. oplæg (SAMLEROBJEKT!!!). 

Dasnklærerforeningensforlag har netop meddelt at de vil genoptrykke Æblet, da første oplag er så godt som udsolgt. Præcis hvornår 2. oplag udkommer vides ikke præcist endnu, men at den kommer, er nu en kendsgerning.

Jeg er sindssyg stolt over at få genoptrykt min debut i et andet oplag, og må igen bøje mig dybt i støvet for de to pragtfulde kvinder, Helle og Kari, der har hjulpet med teksten, og for Peter Snejbjerg, der har leveret (efter min ydmyg mening) sin karriers bedste illustrationer til dato. Peter og jeg har løst snakket om at lave noget sammen igen. It ain't over till the fat lady sings!

Tak til alle der har støttet ved at købe bogen. Jeg er dybt taknemmelig!

Her følger en opskift på æblekage, til at fejre det med:

Apple Pie opskrift, som Bedstemor And laver den:

APPLE PIE

Ladies and gentlemen: Mr. William Shatner

Estland is (kinda) calling

Jeg er blevet udvalgt. Desværre ikke af Gud eller Bill Gates, men af DFI til at deltage i Baltic Stories Exchange. Så næste weekend flyver jeg, sammen med tre andre manusforfattere, til Tallin hvor jeg i fire dage skal pitche og snakke med filmfolk fra Estland, Letland og Lithauen. Jeg har et tysk/dansk projekt med, som jeg skriver med en tysk manusforfatter, med arbejdstitlen "A Night to Remember."

Jeg havde egentlig forsaget filmbranchen, som djævlen selv, men som Michael Corleone siger "just when I thought I was out... they pull me back in." Og hvem siger nej til en gratis tur til Estland (ja, okay, det er der så nok en del der gør, but still)? En af producerne på kurset er international ranking tennis player, har international results in ballroom and latin dance og (kronen på værket) international results in kickboxing. Og det er den kvindelige producer. (Hvad det i øvrigt har med filmbranchen at gøre melder hendes CV ikke noget om, men hvis hun kommer op og skændes med en instruktør er det selvfølgelig meget rart at kunne kickboxing, så bliver det i hvert fald et kort skænderi.) Om ikke andet bliver hun nok en oplevelse. 

Og så er det noget mystisk eksotisk over hotelværelser. Det her med at man kun er der på lånt tid og man sandsynligvis aldrig kommer der igen. Det er midlertidigt i en ellers lidt fast hverdag. Jeg elsker hoteller. Og så for jeg set Tallin inden jeg dør. Og hvem ved, måske kommer jeg hjem med en fremtidig film i kufferten.

 

Old School is back

Sidste år agerede jeg klasselærer for en folk hormonstresset unge på amager. To af dem, rodede med film og musik, og var på noget hiphop skole i en ferie. Det her er resultatet. Positivt at se, at de har forstået budskabet i hiphop og de har haft modet til, ikke alene at lave et nummer og rappe det, men også knalde en musikvideo sammen. Keep it up, guys. Det er superfedt. Lov mig det her kun er starten!

Ladies and gentleman, Depleted hiphop:

Schindlers liste

Kære læser

Nedenunder følger en liste over hvor lang tid der ca. går fra et forlag modtager en tekst, til forfatteren får et svar. 

Jeg har, blandt forfatterne fra skolen for børnelitteratur, mødt både positive og negative reaktioner da jeg lavede rundspørgelse på denne liste. Dog har de fleste været meget hjælpsomme, og ud over de hårde fakta har enkelte suppleret med saftige historier. Dem samler jeg, og så kommer de her på siden senere. 

Indtil den tid, må man nøjes med Listen.

En af de kristiske røster på skolen har spurgt hvad i alverden man kunne bruge en sådan liste til. Mange ting vil jeg sige. Som forfatter kan man target de forlag som er hurtigst på aftrækkeren, således at man ikke skal sidde hjemme i sofaen og vente 8 uger, men måske kun behøver vente 4. Ventetiden, er, synes jeg, noget af det mest urimelige. Jeg forstår godt forlagens praksis med at man kun må sende til et af gangen. Det kan selvfølgelig være spildt tid for en redaktør at have siddet og læst et manus, og så har en anden redaktør læst hurtigere, og derved fået bogen. Men er det ikke hvad det fri marked er? Først til mølle? Dem som er mest effektive høster mest? Hvorfor skal bogmarkedet være til forlagenes fordel, og ikke forfatterens? Hvorfor skal et manuskript ligge på et skrivebord i 4 uger? Hvorfor ikke ligge på to eller tre skriveborde? Det ville presse redaktørerne og det ville give forfatterne bedre vilkår. Vi snakker her om en branche hvor du skal være heldig hvis du laver mere en 100.000 om året. Og så arbejder du altså 10 timer i døgnet. Det er uhyre forskelligt hvor lang tid det tager at skrive en roman, men jeg vil tro det ca. er 3-6 mdr. reelt arbejde, ca. 8 timer om dagen. Det tjener man ca. 30.000 kr. på, før skat vel og mærke. En anden ting man bør bemærke er at forfatterne er grunden til forlagene eksisterer. Ikke omvendt. Uden forfattere, ingen forlag, uden forlag ville forfatterne stadigvæk eksisterer. Hvorfor er vores forhold så så dårlige? Hvorfor siger ingen noget, men godtager med hovedet bøjet vilkårerne? 

På skolen fik vi at vide, at sende til to forlag samtidig var det samme som at kaste sig ud over Møns Klint. Vi havde bare og vente, og efter 12 uger måtte vi ringe og rykke forlagene. 3 mdr?Send til fire forlag, og så er der gået et år. 

Det er ikke i orden.

Forlagene kan også bruge listen. De kan spørge sig selv, hvorfor er Carlsen, Høst & Søn og Gyldendal de mest brugte? (Og så kan selv samme forlag klapper sig selv på ryggen). Er det fordi vi som forfattere ingen fantasi har, eller er det fordi de er specielt gode til at markedsføre sig selv? Sender vi til dem fordi de er de største, eller fordi både Gyldendal og Høst & Søn var ude på forfatterskolen for børnelitteratur og fortælle om deres virksomheder.

En garvet forfatter fortalte mig engang at jeg skulle debuterer på Gyldendal, fordi så ville alle døre efterfølgende stå åbne. Der er noget om det. Men hvis man kigger på listen, så er de mindre forlag hurtigere til at give svar, af mange grunde, bl. a. fordi de ikke får tilsendt lige så store mængder af manuskripter. 

Min erfaring har sagt mig, at redaktøreren er alt. Det er den person du evt. skal arbejde sammen med hvis forlaget vælger at udgive dit manuskript, og derfor skal det være en person som du finder intelligent og dygtig. Forlaget er underordnet. Hvis din redaktør er dygtig, så skal der nok komme noget positivt ud af samarbejdet, og derved et godt produkt. Derfor er forlags besøg vigtige på bl.a. forfatterskolen for børnelitteratur, og gerne mange flere end de to vi havde. Man ser det også tit, at en forfatter finder en redaktør og følger personen fra forlag til forlag. 

For at runde af er listen en guideline. Et udgangspunkt. Og som sagt kan den bruges til at se hvor vi 12 elever fra årgang 06-08 har gidet sende vores tekster hen, og hvor lang tid der gik før vi fik svar. Svarerne har både været positive og negative. Vi har dog fået udgivet indenfor alle tre områder, både letlæsning, roman og billedbøger. 

Held og lykke!

	Branner Korch	Gyldendal	Katolsk	Carlsen
Roman	Ukendt	2 mdr.	2 mdr.	6 uger
Billedbog	6 uger	6-8 uger	Ukendt	6 uger
Letlæsning	Ukendt	1 dag - 8 uger	Ukendt	6 uger

ABC	Tellerup	Husets	Phabel	Høst & Søn
Ukendt	<>	4 uger	3 mdr.	4-8 uger
1-5 uger	Ukendt	Ukendt	Ukendt	6-8 uger
Ukendt	Ukendt	Ukendt	Ukendt	2 mdr.

Apostrof	Alma	Thorup	Borgen	Politiken
Ukendt	Ukendt	Ukendt	Ukendt	3-6 uger
4-5 uger	4-5 uger	4-5 uger	4 uger	Ukendt
Ukendt	Ukendt	Ukendt	Ukendt	Ukendt

Orla

Så sgu pokker da også! Fristen for at tilmelde bøger til Orla prisen var i går. Typisk mig. Nå, men til alle dem der ville have stemt på min bog, men ikke nåede det fordi de først læser det her nu, tusind tak.

Jeg ville have stemt på Steens, Anitas og Dortes, men bummer!

Nå, så er det godt, at der kommer et år mere. 

Til næste år. Så er vi forhåbentlig også repræsenteret i flere katagorier.

Spændende at se hvem der hiver den hjem i år. Favoritliste følger...

Hvordan man slår ihjel på japansk med så få stavelser som muligt

R&R 3 er afleveret. Jeg er nu halvvejs igennem en ny serie, om en dreng, et sværd og tøndevis af blod. Den foregår i Japan. Det har altd været lidt af en drøm at skrive noget om det feudale Japan, så nu er jeg igang. Det bliver IKKE en del af den såkaldte Manga bølge. Men forhåbentlig bliver det halv tegneserie/halv bog. Nu får vi se.

Har endnu intet forlag eller tegner på projektet, men har nogle der står og venter (spændt?) ude i kulissen.

Det er lidt svært med hvor meget død og blod man kan have med. So far har sværdet ikke rigtigt været oppe af skeden, men den store kamp kommer om et par sider, og så bliver det vel uundgåeligt at sværdet kommer frem og hugger et par lemmer af. Det er jo en serie der er til børn. Sikkert også noget letlæsning, så det er jo begrænset hvor mange hoveder der kan rulle. Taynikma og Kimura er temmelig bløde på det punkt, og jeg bliver nok også nødt til at holde lidt igen med floderne af blod. 

Men perioden kræver næsten at blodet flyder. Det var en anden tid med en anden mentalitet. Ikke at min 12-årige hovedperson skal choppe hoveder som han chopper sushi, men et eller andet skal der ske. Er stadigvæk i tænkefase og ændre hele tiden teksten, fra sværdet i skeden til sværdet op af skeden. Spørgsmålet er nok om børn kan slå ihjel eller ej, og til det må svaret selvfølgelig være NEJ. Men en afhugget arm er vel ok?