torsdag den 22. januar 2009

Gud er god

Gud eksisterer. Og beviset findes i Netto, hvor Joan Ørtings sidste bog kan købes uhyrlig billigt. Næsten lige så billigt som Joan Ørting.  På coveret står Joan herself  og sprøjter med noget vand. Det leder unægteligt tanker hen på den godt 10 minutter lange gynge sekvens i Barb Wire, hvor Joans amerikanske pangdang, Pamela Anderson, bliver oversprøjtet med en haveslange mens hun frejdigt gynger frem og tilbage iklædt så lidt tøj som overhovedet muligt  (I kid you not). Joans bog (og her bruges ordet bog, i dets allerbredeste betydning) med hvad der sandsynligvis skulle have været en besnærende titel "Ta mig", men som forbliver klam og væmmelig, ved tanken om, at hun har haft flere besøgende end Rundetårn. Og det sidste sted i Danmark jeg ville tage hen, var i Joan Ørting.