torsdag den 13. januar 2011

Julegaver, part 1

Jeg ved det, jeg ved det. Det ER lige overstået. Og som forældre er det vel overstået. Men allerede nu sniger næste års julgaveræs sig ind på dig og truer med at fortære din sjæl, så jeg vil benytte lejligheden til at komme med 7 gaveforslag, som både kan gøre piger og drenge glade. Eller ...

Det er ikke nødvendigvis 7 stykker godt legetøj, eller nyttigt, men det stiller da nogle kritiske spørgsmål, såsom, hvorfor i alverden er Disney ikke blevet sagsøgt sønder og sammen for den her eller "virkelig?"

7.
Vi starter i den lette ende, her hvor legetøjsindustrien helt åbenlyst har haft en lidt skidt dag, de mennesker der sidder og tænker nyt legetøj har ikke rigtig kunne komme på noget. Hovedet har været tomt, men deadlineuret har tikket og i disse økonomiske dårlige tider gælder det om at være innovativ og gøre hvad man kan for at beholde sit job.
Faktisk er nummer 7 på listen ikke kun en ting, men hele to, fordi jeg synes de passer rigtig godt sammen. De er begge så helt utroligt overflødige at det gør ondt at tænke på. På trods af dette er begge sat i produktion og blevet solgt (hvor godt de solgte ved jeg ikke). Lad os hoppe ud i det.

Jeg giver jer: Tommeltots kampringen


Ja, den her er da uundværlig. Hvem vil ikke gerne lave tommeltotkamp med sin søn juleaften? Og hvorfor så ikke samtidig blive skåret til blods på et hårdt, billigt, skarpt stykke plastik? "Sønnike, det gælder om at smide den andens tommeltot UD af ringen, dvs. ingen af os har vundet før en af os har mistet en tommeltot." Men bare rolig, så snart du har knækket drengens knogle, så sørger den knivskarpe plastikkant for resten.

Men hvis du tror ovenstående var en stille dag på kontoret, så se her:


Ja, ja, man tror det er en joke, men den ar altså godt nok. Din helt egen KÆLESTEN.
WTF!
Fluen på væggen ville kunne observere total stilstand i legetøjsfabrikantens hoved på pågældende dag, mens stakken af regninger voksede og voksede. Noget skulle der gøres. En sten i skoen er hele denne fabrik, tænkte han - wait a minute ...
Og det blev så til KÆLESTENEN.

Her kan man snakke om en gave, det som forældre, ikke er helt umuligt at lave selv. Det vanskeligste er nok æsken, men ellers er det ud i haven og hive lidt tørt græs op, og så over i bedet og finde en sten. Voila! 149.95 sparet.
Læg mærke til åndehullerne i papæsken. Nice touch!

Jeg er tilbage igen snart, hvor jeg vil vise hvorfor Peter Parkers liv er noget lort.

Glædelig jul