Vi vandt!

Dybbøl 1864

Lykke vs. ikke lykke

Jeg er ved at være træt af lykkelige mennesker. Ikke de der forelsket, knald-i-låget lykkelige, dem kan vi ikke undvære, men denne her nye trend af lykke der har helt ubemærket har sneget sig ind af bagdøren, og lagt sig som et bedøvende tæppe over hele befolkningen.

Nu skal vi kraftstejlme være lykkelige, skal vi.

Vi har opfundet, hang onto something, den lykkelige skilsmisse. Antonym anyone.

Hvorfor pokker må vi nu ikke være ulykkelige når drømmene brister? Når vores børn skal kastes rundt, som kaniner blandt ulve? Når alt det vi håbede på ikke blev? Hvorfor skal vi absolut være lykkelige konstant? Nogle vil indskyde, at der absolut intet positivt er i at være ulykkelig, så hvorfor ikke bare eliminere den følelse, så er den ude af verden? Men hvordan fanden ved vi, at vi er lykkelige hvis vi ikke må være ulykkelige? Hvis selv vores skilsmisse, skal være båret- og præget af lykke.

Jeg giver ikke her udtryk for, at fordi man bliver skilt skal man hade hinanden resten af livet, men man bliver dog - skilt - og gennemgår som følge deraf, forhåbentlig, en masse tumulte følelser, hvoraf en af den er ulykke. Jeg forstå slet ikke begrebet "lykkelig skilsmisse". Dermed ikke sagt at man ikke kan være lykkelig for at blive skilt. Det kan man sagtens. Men en skilsmisse må og skal da klassificeres som en ulykkelig begivenhed. Eller i det mindste ikke som en lykkelig en.

Det næste bliver den lykkelige vuggedød, den lykkelige kræftpatient eller den lykkelige atomulykke.

Are ye listening!

Fra en coming kortfilm:

Julegave nummer 2

Okay, så Marvel har haft kig på den føromtalte Batman pistol, hvor man hev hans buttplug ud, for at fylde væske i ham, hvorefter man trykkede ham i skridtet og selvsamme væske flød ud af hans mund.

Denne pistol har naget Marvel, som et søm i foden der bare ikke vil ud. De har tænkt og tænkt og tænkt over hvordan de kunne toppe den. Det synes næsten umuligt. Shitty Spider var close, but no cigar. Og så var det, at en eller anden psykisk syg person i deres legetøjsafdeling fik idéen. Hvad nu hvis vi laver en virkelig grotesk Punisher, der kan transforme om til ting som man end ikke i sin mest syge fantasi havde kunne forestille sig.

Marvel proudly presents: The Punisher Shape Shifter -

Det virker jo helt tilforladeligt. Punisher - tjek! Vupti, vupti, vupti, Power Pistol, tjek!

Men dette syge menneske, der har siddet og rodet med denne genstand i de kolde, ensomme, lange vinternætter, er slet, slet ikke færdig endnu.

Se nu bare her: Punisher - Tjek! Vupti, vupti, vupti

Efter blot lidt nørklerier, så har du: The Ass Gun. Hvis du bøjer benet op, så skyder harpunen ud af anus på Frank. Er der et øje tørt?

Og nu siger du nok "Men, det kan jeg jo også gøre med en transformer." Måske, men ryk lige øjnene op og tjek pakken, fordi her siger fabrikanten (Marvel = Disney) at DET HER ER MENINGEN. Så, let me get this right - Det er okay for en 14-årig at rende rundt med en mand, der anatomisk er blevet forulempet ud over alle grænser og har en harpun stukket op i røven, som du oven i købet kan skyde efter dine venner ved at vride hans knæ den forkerte vej, MEN DU MÅ IKKE SE ET BRYST I EN FILM? Er det bare mig, eller er der noget helt galt her?

Og som prikken over det fabelagtige "i" -

"I WILL PUNISH YOU"

Det er til børn, seriøst, det er det! Selvom man godt kan forstille sig en mor eller to der har sneget sig ind på lille Tims værelse efter mørkets frembrud og har rodet lidt i legetøjskasserne.

Der er så meget galt med det billede, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte, så jeg lader det bare snakke for sig selv!

Next - Julegave idéen over dem alle.