Så er jeg tilbage efter en uge i sommerhus i Hvide Sande. Sjovt nok ligger det klods op og ned af Ringkøbing, hvor vi var inde næsten hver dag. Det er en super hyggelig lille by, med præg af gammeldags købstad. Bestemt et besøg værd. Skjern nåede vi desværre ikke til, men der var også meget der skulle nås på en uge med tre børn. Vi var ved stranden, i "vores"indedørs swimmingpool, i Legoland, swimmingpool, Baboon City, swimming pool, klitterne, swimming pool, fyrtårnet, swimmingpool og så en masse is-ture.
Er lige kommet retur og har skrevet Ronin 3 færdig og sendt den til min redaktør, og Niels sidder klar til at illustrerer den, så den burde komme i år.
Har skrevet en del om, men den er blevet meget bedre og kommer til at sparke SÅ meget mås. Intet er som I tror det er.
Her er et lille foto fra det smukke Vesterhav. Det var voldsomt inspirerende. Savner det. Suk.