Why teachers drink

Har totalt stjålet det her link fra en ven, men tjek det ud. Det er lang tid siden jeg har grinet så meget.

Why teachers drink

Samuraier i børnehøjde

Så kommer den om to dage. Ronin 1: Sværdet, illustreret af Niels Bach. Den kan forudbestilles her.

"En dreng uden navn. Et sværd, der drikker blod. En røverkonge uden nåde. Historien er kun lige begyndt ..."

Den perfekte julegave til ungen mellem 8-12. Kontakt mig hvis du har en søn/fætter/nevø eller japanerglad pige ditto, så sender jeg et frieksemplar til de fem hurtigste! Det er jo snart jul. Til alle jer smukke, dejlige, intelligente skolelærere derude har jeg kun ét ord: Klassesæt.

Bind 2 og 3 kommer i det nye år, bind 4 og 5 i 2012.

Grusomme mig

Var i biffen og se denne ufuldstændige film med mine to små. Men faktisk er denne teaser trailer meget bedre og sjovere end hele filmen. Både ungerne og jeg skreg af grin over denne her, mens sæderne i biffen blev hårde. Så spar 70 spir, læn dig tilbage og tryk PLAY:

Lørdag er en god dag

Soldater græder ikke igen

Så skulle 2. oplag ramme boghandlerne. 200 bobs pr. bog. Jeg ved Politikens Boghandel havde nogle stykker på lager for et par uger siden, så hvis du mangler en julegave til en teenager, så skynd dig ned og køb en.

Det er en rar fornemmelse at ens bog har solgt ud:-) Manus ligger fortsat hos DFI og venter på svar fra den nye konsulent. Den "gamle" var meget glad, men skulle desværre videre i sit liv.

Vi håber det bedste fra den nye.

Var forresten på DFI i dag og pitche en komedie med min gode ven Povl Carstensen. Om en p-vagt der ikke kan give bøder. Nu håber vi, at de kan lide idéen. Vi får svar i næste uge.

Har sindssygt travlt for tiden. Opdatere senere.

Fandt lige den her: Never argue with a moron. They will just drag you down to their level and then beat you with their experience.

Jeg har undret mig over hvordan jeg kan blive sådan et dårligt menneske når jeg snakker med min eks-kone, og så ender hun alligevel med at være mere sølle end mig. Hvordan? Svaret er lige der. Sov godt.

For hvis skyld?

Før i tiden gjorde man en masse selviske gerninger, men dengang kunne man altid proppe dem ind under den kæmpestore fyldige paraply der hed(der): GUD. Jeg gør det for Gud. Vi slagtede hedninge i et væk, så vi kunne få rigdom og land, selvfølgelig for Guds skyld. Altid med Gud i mente.

I dag er Gud død, eller i hvert fald lyder det underligt at sige at man gør noget for Guds skyld (andet end at sprænge ting i luften eller drikke giftige væsker). Men sådan i hverdagen er det svært at overbevise konen om at man har haft sex med naboen for Guds skyld. Næ, nu er det for børnenes skyld. Vi har skiftet vores kæmpestore Gudsparaply ud med en børneparaply. Vi gør alt for børnenes skyld. Vi bliver skilt "for børnenes skyld", vi finder sammen igen "for børnenes skyld". Vi ophøjer os selv til mini-guder, der slet ikke er i tvivl om at vores handlinger ikke er egoistiske, men for børnenes skyld. Vi blev nødt til at købe en større bil, "for børnenes skyld." Selvfølgelig.

Nu skal der ikke nævnes navne eller peges fingre, men min ekskone er på netop sådan et korstog. Faktisk, når hun for en kort stund bliver træt af at hænge deroppe på korset og stiger ned og mænger sig med os andre kan hun godt indrømme at det er ren og skær hævn. Hun søger forældremyndigheden fordi jeg havde den næsvished at bede om at se min søn mere. Sådan nogle ting bliver prompte straffet, for børnenes skyld, selvfølgelig. Så nu slæber hun os (også børnene) gennem en retssag, fordi jeg var uartig og hendes advokat synes at det var det bedste at gøre. Lad os lige pause her et kort øjeblik. Fordi, hvordan er det hendes advokat tjener penge? Nå jo, det er sandt, ved at føre retssager, så hvis nu min ekskone ville indgå et forlig, så ville han ikke kunne købe den der nye bil han er gået og blevet lidt smålun på. Og det er alligevel staten (dvs. os alle sammen) der betaler, så ... what the hell. Why not? Men, som der står på deres hjemmeside, så tager de kun denne slags sager for børnenes skyld. Ikke at han nogen sinde har snakket med mig, men det ville da også være fjollet, for hvem skal så betale den nye bil?

Så, min ekskone er overhovedet ikke villig til at snakke, selvsagt for børnenes skyld. Hun vil i retten og have den fulde forældremyndighed, igen, sole klart for børnenes skyld, fordi det er jo bevist at børnene har det bedst af at have en far OG en mor. Men pjat, hvad er en eksperts udsagn værd, når man gør noget for børnenes skyld. Så kan de kloge hoveder ellers komme anmasende med deres teorier og videnskablige undersøgelser (Jorden er rund, anyone?), men hvad er det værd overfor et slående argument som "for børnenes skyld".

Og det slående argument, det fældende bevis, det som skal frarøve mig retten til at se mine børn - mine damer og herrer, jeg giver Dem ... (drumroll) Han er sindssyg. Ligesom hendes eksmand der også er sindssyg (men som vandt forældremyndigheden) er jeg nu også stemplet i hoved og røv. Men vi er ikke alene her. Min søn blev af min ekskone allerede stemplet sindssyg da han var 3 år. Og nu mener hun også at vores datter er ved at blive det, på trods af fine udtalelser fra institutioner. Men igen, hvad ved de? Det her er jo for børnenes skyld. Man kunne overveje, bare en strøgtanke, om problemet måske lå begravet et andet sted, men lad os lade den ligge for nu.

Så hele dette cirkus er sat i gang, og lad mig lige understrege, hun havde ALDRIG nogensinde gjort det, hvis ikke det var fordi vi alle sammen betaler hendes regning. Hun ville simpelthen bare ikke smide 50 kilo efter ingenting, faktisk ikke engang for børnenes skyld.

Den kan man så tænke lidt på, mens man overvejer hvad man ellers kan slippe af sted med "for børnenes skyld".

Produktivitet og ansvar

Jeg har haft problemer med at skrive på det sidste. Mine eks-kone har sagssøgt mig for myndigheden over mine børn, så pludselig var det advokat og beskyldninger og alt den slags. Min kæreste stoppede fra den ene dag til den anden med at kontakte mig. Og pludselig kæmper jeg for retten til at se mine børn (min datter har boet hos mig 12 ud af 14 dage de sidste 3,5 år, det er fucking latterligt at jeg overhovedet kan ende her), samtidig med, at jeg ikke ved om jeg er købt eller solgt i kærligheden. Det hele ramlede på en gang. Og jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne skrive. Jeg satte mig ned, tændte computeren, men ingenting, hvilket bare skabte et nyt pres, for skriver jeg ingenting kommer der ingen penge ind (og, ud over den ufatteligt høje husleje står der pludselig også en advokat og skriger på penge), Så, måske mister jeg myndigheden over mine børn, min kæreste ønsker ikke at snakke med mig og jeg kan ikke betale mine regninger, dvs. jeg skal flytte. Jeg forstod ikke jeg ikke kunne skrive. Jeg kan altid skrive, come hell or high water, men denne gang, nada. Så jeg ringede til min gode ven, Niklas, som bare grinte af mig og forklarede mig at der hvor jeg står lige nu, det er grunden til folk hopper ud fra broer eller høje bygninger. Hele mit fundament var truet. Ikke så underligt at det var svært at være kreativ. Så jeg bestemte mig til at få styr på hvad jeg kunne få styr på. Og da jeg ikke kunne det, så bestemte jeg mig for ikke a bekymre mig om det ... Fordi produktivitet og ansvar går hånd i hånd. Jo mere ansvar, jo mindre produktivitet. Og nu skriver jeg igen, og faktisk kommer alle løsningerne så af sig selv. Det eneste svære nu, er at føre dem ud i livet ... some day.