fredag den 24. september 2010

Produktivitet og ansvar

Jeg har haft problemer med at skrive på det sidste. Mine eks-kone har sagssøgt mig for myndigheden over mine børn, så pludselig var det advokat og beskyldninger og alt den slags. Min kæreste stoppede fra den ene dag til den anden med at kontakte mig. Og pludselig kæmper jeg for retten til at se mine børn (min datter har boet hos mig 12 ud af 14 dage de sidste 3,5 år, det er fucking latterligt at jeg overhovedet kan ende her), samtidig med, at jeg ikke ved om jeg er købt eller solgt i kærligheden. Det hele ramlede på en gang. Og jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne skrive. Jeg satte mig ned, tændte computeren, men ingenting, hvilket bare skabte et nyt pres, for skriver jeg ingenting kommer der ingen penge ind (og, ud over den ufatteligt høje husleje står der pludselig også en advokat og skriger på penge), Så, måske mister jeg myndigheden over mine børn, min kæreste ønsker ikke at snakke med mig og jeg kan ikke betale mine regninger, dvs. jeg skal flytte. Jeg forstod ikke jeg ikke kunne skrive. Jeg kan altid skrive, come hell or high water, men denne gang, nada. Så jeg ringede til min gode ven, Niklas, som bare grinte af mig og forklarede mig at der hvor jeg står lige nu, det er grunden til folk hopper ud fra broer eller høje bygninger. Hele mit fundament var truet. Ikke så underligt at det var svært at være kreativ. Så jeg bestemte mig til at få styr på hvad jeg kunne få styr på. Og da jeg ikke kunne det, så bestemte jeg mig for ikke a bekymre mig om det ... Fordi produktivitet og ansvar går hånd i hånd. Jo mere ansvar, jo mindre produktivitet. Og nu skriver jeg igen, og faktisk kommer alle løsningerne så af sig selv. Det eneste svære nu, er at føre dem ud i livet ... some day.