WGA

Så er det helt uofficielt officielt. Jeg er nu, sammen med min oscarnominerede ven, Christian E. Christiansen, blevet medlem af Writers Guild of America. Et stort skridt for mig, et lille skridt for menneskeheden.

Det bliver først officielt officielt d. 10/1 2011, samme dag som jeg skal i retten. Se så, universet har sin helt egen måde at skabe balance på.

Oscar, here we come ...

Stilhed og larm

Nu er julen slut. Og det er jeg faktisk lidt ærgerlig over. Fordi jeg elsker julen. Julen er stilhed. Jeg ved det godt; lige op til er der stress og jag, og 1 mill. mennesker i Magasin. Men jeg holder af julen og specielt den stilhed den bringer med sig. D. 24. er Danmark et spøgelseslandskab. Sporadisk aktivitet ses hist og pist, men det er lidt som om folk endelig slapper af. Og efterfølgende er butikkerne lukket i TO (2) dage. Dette giver altid anledning til en smule panik op til, men når de så er lukket, så er de lukket og så er det det. Game over. Og så kan man ikke gøre så meget andet end at nyde tiden og hinanden. Og egentlig er det forunderligt, at vi skal tvinges af omstændighederne til at stoppe op og nyde livet. Bare kort.

Jeg har bestemt mig for at næste års blog skal være indeholde færre beskrivelser af min eks-kon. Hun bliver udliciteret til en anden. Jeg starter det nye år med et brag. Min ekskone har endelig fået en dato på papir, så d. 10. januar vil hun helt officielt forsøge at fravriste mig myndigheden over mine egne børn. Fordi der er ikke så meget mere hun kan tage, som jeg faktisk holder af. Og det har, ifølge eks-konen, ABSOLUT intet at gøre med det faktum at jeg har fået en kæreste (ugen efter startede alle problemerne), men det er bare et sammentraf, ikke et af de der lykkelige desværre, men en tilfældighed. Universet er fyldt med dem. Og tænk, at man i 2011 stadigvæk kan ende i en retssag og risikere at miste myndigheden over sine egne børn, og retssag som koster samfundet (det er os alle sammen, hvis der er nogen der skulle have glemt det) 150-200.000 kr. Ifølge eks-konen vil hun ikke umyndiggøre mig, det er hendes advokat der vil. Og den lader jeg så ligge der, og vil ikke kommenterer yderligere på den, det er den for patetisk til. En sjov lille anekdote som jeg lige vil klister i halen på den her (inden året er omme), er, at min eks-kone køber de der frimærker der støtter kræftsyge børn. Og så tænker man jo "sikke et stort menneske, tænk hun vil hjælpe de små kræftsyge børn." Man kunne også skue tingene fra en anden vinkel; hvis hun nu havde taget imod de utallige tilbud om mægling som forligger i samfundet, og som min advokat og jeg gentagne gange har forsøgt at få hende og hendes advokat til at tage imod, så kunne hun have sparet samfundet for 150-200.000 kroner, som (i den ideelle verden) kunne være gået til kræftsyge børn. Det svarer, bare lige for en god ordens skyld, til 300-400.000 frimærker, som hun skal investere i, før kvoten er nået. Men jeg ved slevfølgelig heller ikke hvor mange julekort hun har sendt ud. Det kan være hun har sendt et julekort til samtlige beboere på Island, og så er vi vist ved at være der.

Julen bød også på mødet med min "nye" svigerfamilie, eller, rent teknisk hedder det vel ikke det, da min kæreste og jeg ikke er gift, men i stedet for at rode mig ud i en lang forklaring om vores forholds struktur, forsøgte jeg at gøre det simpelt. Det gik heller ikke helt efter bogen. Nok om det. Jeg mødte hendes far (svigerfar) og bror (svoger). Det er jo altid akavet det første møder, hvor englene laver motorvej gennem stuen og det eneste der høres er gnasken af æbleskiver, og man bliver pludselig MEGET fokuseret på sin kæbemotorik og håndtering, samt konsumering af teen. Men min kæreste var meget sød, og var der, og det hjalp jo betydeligt. Jeg hader at blive efterladt, specielt til fester hvor jeg ikke kender en skid, og så står man der med en velkomstdrink i hånden, der smager kvalmende af hindbær og skimmelsvamp. Jeg er aldrig mere alene end når jeg er blandt venner (her er ordet strukket, til næsten ukendelighed, og så lige strukket 10 m. mere). Nå, men mødet med svigerfar og svoger gik godt. De var begge meget flinke, og svoger og jeg havde en fælles bekendt, hvilket gjorde det hele meget nemmere, fordi så kunne vi bagtale ham. Men det var det der med jul og stilhed. Nej, for lige kort at vende tilbage til "den nye familie", så var det rart da det var overstået, og jeg følte faktisk også kæresten og jeg var kommet tættere på hinanden. Fordi lige pludselig var jeg blevet virkelig virkelig. Jeg var ikke længere bare ham der hun så. Det var med håndtryk og hele pivtøjet og jeg var stadfæstet som en del af familien, eller, ok, i hvert fald som hendes nye kæreste. Eller, ham der hun så ... lidt mere.

Så det bragte julen også med sig.

Det nye år bringer som tidligere beskrevet terror i starten. Alt forandres når man får børn, fordi man er lige pludselig ikke længere selv universets midtpunkt, og det absolut værste der kan ske er, at miste sine børn. Enhver forældre kan skrive under på det. Den absolut størst tænkelige smerte er tabet af et barn. Og den største forbrydelse er at påføre en forældre den smerte. Eller det burde det være. Så der virker underligt at vores samfund sponserer afstumpet eks-koners hævntogter. Der er noget græsk tragedie over hele det her scenario. Homer (ikke ham fra Simpson) ville have været stolt af hende.

Men nu skal der tænkes positivt, og den retssag er jo vundet på teknisk knock-out på ingen tid. Og så får jeg svært ved at se hvad hun så vil plage mig med. Græshopper eller frøer måske.

En god ven fortalte mig høfligt engang at min blog var lidt rodet. Der var intet tema. Måske til næste år jeg skulle forsøge at tematisere stedet her. Problemet er, at det her er mit hovede på nettet. Intet giver mening. No. Really. Til næste år bliver det mere spændende, mere ærligt kan det næppe blive, men sjovere, måske mere nuttede også. Er nuttede in? Who knows?

Og det nye år vil som vanligt byde på en masse top 10'er. Om alt, dog ikke eks-koner.

Rigtig glædelig jul til alle. Glad for og tak til, alle dem som har købt mine bøger og lagt dem under træet. Bliv ved med det (men husk! Kun til jul. Fordi hvis du går rundt og ligger bøger under træerne i haven, så ringer din indignerede eks-kone/mand til sundhedsvæsnet, og snart sidder du iført strømpesokker og hvid kittel, skæv på stoffer med lange komplicerede navne, ude af stand til at tænke en klar tanke, på et klinisk rent sted hvor overlægen ikke er til stede fordi hun/han har taget arbejde på en privathospital hvor de betaler mere). Så læg KUN bøger under træer der står inde i huse. Og kun når det er koldt udenfor.

Verden ifølge USA

Europa ifølge mig (bl.a.)

Min søsters børn ...

Okay, er der nogen der kan forklare mig hvordan denne her "børne"films plakat er blevet godkendt af DFI, produktionsselskabet og medierådet?

Ud over den er ustyrlig grim, så tendere den til den pornografiske; tjek lige ham den lille fyr der sidder og holder på sin store "raket", mens Peter Mygind skrigende sidder på en kæmpenosse. Hvad er det præcist der sker i Nordjylland, det er, hvad jeg gerne vil vide?

En vaskeægte Oberst anmelder "Soldater"

Oberst Lars R. Møller anmeldte i sidste nummer af skolebiblioteket Soldater græder ikke. Og det starter godt: "Jeg må med det samme indrømme, at jeg kan anbefale bogen." Obersten ligger meget vægt på den vinkel som var mit budskab med bogen, nemlig omsorgssvigtede børns vilkår i Danmark. Få anmeldere (og jeg vil her ikke trækker hende der Harry Potter fanen fra Fyn frem) har overset denne vinkel, eller fundet den urealistisk, men den barske realitet er, at vi i Danmark ikke behandler disse omsorgssvigtede børn særlig godt. Vi overser deres behov og lægger i stedet vægt på hvad forældrene har behov for, institutionerne og ikke mindst kommunekassen. Og hele den vinkel får Obersten med, hvilket jeg ikke bare blev en lille smule forbløffet over (fordomme længe leve), men også rigtig rørt over.

Tilbage til Obersten: "Sproget er fremragende ... Ungernes samtaler er fremragende og deres iagttagelsesevne formidabel ..." og så kommer kronen på værket: "Uofficielt og efter min helt private mening handler bogen om det store omsorgssvigt, om hvad vi gør ved vores unger, deres fremtid og drømme og de voksnes verden. Selv om jeg som gammel kriger troede, jeg var kommet mig over at blive rørt af en ungdomsbog, må jeg indrømme, at jeg havde vand i øjnene et par gange, så jeg kan kun give bogen mine bedste anbefalinger."

Og nu har jeg også vand øjnene ...

SS lektør

Så er der kommet lektør udtalelse på Sonny Søren og spasserne, og hans beskrivelse er meget rammende for hvad mit mål var med bogen:

Sonny Søren er 16 år og har hårdt brug for penge, så da hans mor tilbyder ham 200 klask for at besøge sin mentalt udfordrede storebror på en spasseranstalt, griber han chancen og tager afsted. Herved vikles han ind i Dr. Natas planer om at udstyre en flok spassere med AK 47'ere for at overtage Danmark og herfra skabe Det Fjerde Rige. Ved hjælp af et piskeris, to dåseåbnere og andre køkkenredskaber lykkes det Sonny Søren at nedkæmpe spasser-hæren på blodig vis og redde verden. Bogen har en åben slutning, så måske kommer der flere bøger om Sonny Søren. Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt. Det er meget voldeligt og blodigt, men med et glimt i øjet og meget urealistisk, så det bliver aldrig rigtig farligt, kun underholdende. Så kan man så altid diskutere, om vold er underholdende. Tobias Enevoldsen har tegnet bogens illustrationer, som illustrerer ironien i voldsscenerne godt og bringer smil på målgruppens læber

Min ynglingslinje er: Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt.

Yessir, og det er helt bevidst. Jeg er træt af unge mennesker skal læse "Anders går til fest" eller "Mettes første gang". Come on! Jeg tænkte: da jeg var ung, hvad ville jeg så elske at min dansklærer havde klasket ned på bordet foran mig? = Sonny Søren.

Målet med bogen har været at underholde, at få de unge drenge der ikke pløjer gennem "Krig og Fred" på en weekend til rent faktisk at sætte sig ned og læse en bog. Så de ikke bliver tabt i den digitale verden, og hvem ved, måske Sonny Søren kan give en nysgerrighed, en lyst og en glæde ved at læse, og snart sidder knægten med en stak fra biblioteket (hvis det ikke er sparet væk) og pløjer sig gennem det skrevne sprog. Og så spørger den unge ikke-læser "hvad fanden får jeg ud af at læse?" Og det kan jeg give et lynhurtigt svar på - Du udvikler dit sprog. Jeg underviste i en 8. kl. for et par år siden, og en af mine elever læste stort set non-stop. Han var ikke en nørd, han hørte rap og festede i weekenderne, men i skolen og ledige stunder derhjemme der læste han. Nu skriver han raptekster. Sammen med en klassekammerat, og uden at bringe den anden gut ned, så kan læseren noget med sit sprog som får alle til at spærre øjnene op. Den her knægt har en helt udsædvanlig magt over sproget. Han er i øvrigt med i Rapkings (tror jeg nok det hedder) og er i semifinalen. Hvis han vil og bliver ved, så bliver han meget snart en kæmpe force i dansk (rap) musik. Og, han har selvfølgelig også læst Sonny Søren!

Men det nytter ikke bare at læse. Læs bøger der udfordrer jer. Og derfor er jeg så begejstret for lektørens sætning: Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt.

Det her er bogen du skal læse, det her er det første spæde skridt på vejen. Og denne her bog vil underholde dig. Med garanti.

Er vold underholdende? Klasselærere, I kan bruge denne bog til mange ting, bl. a en diskussion om vold og brugen af vold i medier. Desuden kan man, uden det helt store tankespind, fører en diskussion over på 2. VK eller velfærdsstatens udnyttelse af de svage i samfundet. Det her er ikke bare tankeløs vold, der er faktisk en mening med galskaben. Og Picasso er indblandet. Men det gemmer jeg til et foredrag:-)

Tak til Tobias Enevoldsen for en superb grafisk side. Tobias har leveret en fuldstændig, hammerfed, overskudsagtigt, sprudlende billedside til bogen. Jeg håber vi skal lave en toer, T.

Anden bog i serien er skrevet, men der har været en del uoverensstemmelser mellem Gyldendal og jeg, så jeg ved ikke om den bliver udgivet (Alt det kan I også hører mere om til et foredrag).

Lige her til sidst, en stor tak til den Oscarnominerede instruktør Christian E. Christiansen som har opfundet universet og karakterne sammen med mig. I love you, man.

Bogen kan bl. a købes her!