Oberst Lars R. Møller anmeldte i sidste nummer af
skolebiblioteket Soldater græder ikke. Og det starter godt: "Jeg må med det samme indrømme, at jeg kan anbefale bogen." Obersten ligger meget vægt på den vinkel som var mit budskab med bogen, nemlig omsorgssvigtede børns vilkår i Danmark. Få anmeldere (og jeg vil her ikke trækker hende der Harry Potter fanen fra Fyn frem) har overset denne vinkel, eller fundet den urealistisk, men den barske realitet er, at vi i Danmark ikke behandler disse omsorgssvigtede børn særlig godt. Vi overser deres behov og lægger i stedet vægt på hvad forældrene har behov for, institutionerne og ikke mindst kommunekassen. Og hele den vinkel får Obersten med, hvilket jeg ikke bare blev en lille smule forbløffet over (fordomme længe leve), men også rigtig rørt over.
Tilbage til Obersten: "Sproget er fremragende ... Ungernes samtaler er fremragende og deres iagttagelsesevne formidabel ..." og så kommer kronen på værket: "Uofficielt og efter min helt private mening handler bogen om det store omsorgssvigt, om hvad vi gør ved vores unger, deres fremtid og drømme og de voksnes verden.
Selv om jeg som gammel kriger troede, jeg var kommet mig over at blive rørt af en ungdomsbog, må jeg indrømme, at jeg havde vand i øjnene et par gange, så jeg kan kun give bogen mine bedste anbefalinger."
Og nu har jeg også vand øjnene ...
