Bog fronten:
Skriver på en 2'er til Ronin, som min redaktør på Carlsen har råbt på siden Februar. Skulle gerne være færdig meget snart.
Skal til Polen om 2 uger, på et rejselegat, for at lave noget research til en roman.
Og faktisk leder det mig over til spillefilm, fordi jeg skriver på en film om en polak der trækker jødekortet og rejser til DK, for Einstein Film, støttet af DFI og TV2.
Og så skriver jeg på en spillefilm sammen med Ole Bornedal, ligeledes støttet af DFI.
Min adaptation af "Soldater Græder Ikke" ligger stadigvæk på DFI, DR er interesseret i projektet og Jesper W. Nielsen er på som instruktør. R Film producere. Hvis og hvis.
Så er der to ungdomsfilm, en med den Oscarnominerede instruktør Christian E. Christiansen, og en anden med instruktøren Peder Pedersen, og en børnefilm med Jennifer Green, min producer på Asa Film, som producerede Storm. Men de er alle tre på et tideligt stadie. Nu må vi se om de dør i vuggen ...
Kortfilmen "Du er i mit hjerte" som Talent-puljen sagde "nej tak" til, på trods af at Bornedal nærmest lovede dem en Oscar, ligger snart hos Kort- og dokumentarfilmskonsulenten. Håber hun er en smule mere visionær.
Så ligger der noget amerikansk film, flere projekter med Peder, noget ungdomsroman og en "krimi" og roder et eller andet sted. Og en tegneserie. Og jeg har faktisk fundet tegneren. Det er totalt optur da min store drøm er at skrive en tegneserie. Der er stadig håb. Håb er der altid.