lørdag den 14. februar 2009

Robert og robotten anmeldt

Endnu engang har FORTÆLLINGEN.DK anmeldt en af mine bøger, og (heldigvis) endnu engang positivt. 
Overskriften lyder "Robert tager på letlæst og hæsblæsende eventyr" og er af Janus Andersen, der ligeledes anmeldte Æblet. Han sammeligner da også de to bøger og skriver bl. a. " Det er enklere og i en betydeligt lettere tone end forfatterens forrige bog, og det er svært fornøjeligt." For mig at se forstår ovenstående anmelder bogen bedre end lektøren, og det er rart, når man som forfatter bliver forstået og føler at man rammer den ladeport man sigter efter. F.eks skriver Janus Andersen "De tiltænkte læsere vil sandsynligvis more sig over det humoristiske sprog og den actionprægede og mildest talt uhøjtidelige handling, mens eventuelle voksne ville kunne more sig over de slet skjulte referencer til science fiction-film, der springer op fra teksten hid og did." Alt mulig respekt for lektøren, men den fangede personen altså ikke lige. Og det er da rart når anmelderen fatter pop kultur referencer. Det er ligeledes godt observeret, at Robert og robotten ikke har samme tyngde som Æblet, men glædeligt at den stadigvæk kan fornøje.
Som ved anmeldelserne af Æblet, får min medsammensvorne også kredit, Janus Andersen skriver "Kristiansens streger er både enkle, stemningsfulde og finurlige.
Læs hele anmeldelsen her!