torsdag den 23. april 2009

Den gode tanke?

Vi får den alle sammen en gang imellem. Den der tanke som vi synes er pisse god. Det kan være en idé til en historie eller en idé til indretning af vores hjem eller noget helt andet. De kommer, de der gode idéer, ud af intet som regel, og så står man der, midt i Føtex og ved slet ikke hvad man skal gøre af sig selv.
Problemet er bare, at ikke alle disse idéer er lige fucking fantastiske. Før man er nået hjem fra Føtex er der gået op for en, at ved nærmere eftertanke er det måske ikke skidesmart at stille fjernsynet under sengen. Nok er der plads, det er ikke det, men man kan ikke se en skid. Vi forkaster så denne tanke og går videre i vores liv, indtil vi bliver ramt af den næste. 
En af de allerdårligste idéer i verdenshistorien er Festsangen. Dette modbydelige selvpineri, hvor en eller anden spasser af en onkel synes det var en skide god idé at smide en lille sang sammen til din korfimation, baseret på "Jeg er havren." Til alle der sidder derude, i disse konfirmationstider og tænker "Hun skal da have en sang," så lad det for Guds skyld blive ved det. Det er en sød tanke. Og så er det heller ikke mere end det. Lad den ligge der. Tro mig, det er ikke en god idé.
Jeg ved ikke hvem der historisk er skyldig i fænomenet Festsange, men personen burde sejles ud på Samsø og nakkeskydes. To gange. Hvis han eller hun er død, burde man grave liget op, og for en god ordens skyld, sejle det til Samsø og nakkeskyde det. To gange. Glem kommunismen. Glem Nazismen. Glem Himmler, Hitler, Goebbels, Lenin og Stalin. De er engle sammenlignet med den dæmon der er steget op fra helvedes dyb og ud af anus har skidt festsangen. Det er simpelthen noget af det mest pinlige og idiotiske der overhovedet findes på denne jord. 
Til tanten, onklen, papfaren eller søsteren derude. Der er en meget god grund til du ikke er professionel sangskriver. Det er fordi du er talentløs. Jeg hverken kan eller vil pakke sandheden ind for dig. Du er simpelthen totalt talentløs. Så lad for Gud skyld være med at forsøge at rime Majbrit med Sprit eller hvad ved jeg. Tænk tanken, gå og nyn sangen for dig selv. LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEN NED. Når det først er gjort bliver du nemlig fristet til at forpesten resten af verden med dette makværk.
Og noget andet med disse lortesange er, at de aldrig stemmer. Altså det handler om Morten, men Morten har aldrig været i Skanderborg. Det kom han så i sangen, fordi den analretarderet talentløse sangskribent ikke kunne finde på andet der rimede på Morgenhår. Og sådan bliver det ved. Man lovprise middelmådige menneskers ligegyldige handlinger - på rim. Og så kan man kraftfandemehelvede ikke engang finde ud af at beskrive de ligegyldige gerninger som de rent faktisk har bedrevet. Derfor opfinder man nogle, så det rimer. En anden mulighed er at du ikke har set din Monster i 13 år, og det er derfor hun skriver om dine blå øjne, når du er adoptivbarn fra Angola. 
Bare stop. Please.
Ja, og rigtig gættet. Jeg skal til konfirmation i weekenden. Min pap/sted/plasik/ekstra datter skal konfirmeres. Og til den lejlighed har min kones chef lige skrevet en lille sang. Det er jo en skide sød idé. Og det havde været en endnu sødere idé hvis hun i stedet havde taget et stykke papir og skrevet "jeg har skrevet en sang. Men da jeg er urimelig dårlig til at rime, og knap kender barnet, har jeg valgt at brænde dette stykke djævelmuzak, og i stedet bare skrive at jeg har tænkt på at gøre den, men det blev altså ved tanken." Stående applause. Svært at få armene ned. Men nej nej. Og det gælder jo ikke bare mig. Denne invasion fra helvede foregår over hele landet. Så, kære kommende sangskrivere... don't. Spar os alle for den smerte, og husk, bare fordi tanken er fri betyder det ikke nødvendigvis at du skal føre den ud i livet.

tirsdag den 21. april 2009

Pligten knalder

Så er det ved at være den tid på året igen. Foråret er i luften, solen skinner, pigerne smider tøjet, og prisen for årets bedste podcast skal gives.
Sidste år blev Danmarks Bedste Podcast - Dobbelt D's Definitive DVD Podcast nomineret, og det skal selvfølgelig ske igen. Men som alt andet i verden sker det ikke uden nogle tager hænderne op af lommen. Altså sker det ikke uden DIN hjælp.
Jeg ved godt du har travlt. Facebook kalder konstant, der er mail der skal tjekkes, Trendsale annoncen skal besvares og du skal slukke lyset for at redde planeten. Og du synes du gør rigeligt i forvejen. 175,- der automatisk trækkes fra din konto hver måned til et tvekønnet, handicappet barn et eller andet sted i verden, formodentlig Afrika. Og Din Latté er altid Økologisk nede på Wilders. Og så mediterer du sammen med de andre i sammenslutningen for FRED i TIBET hveranden tirsdag aften. Du overkommer altså ikke flere gode gerninger.
Men tro det eller lad være. Det her er vigtigere end Afrika, vigtigere end miljøet, økologien, klimaet og effing Tibet. Der her kræver noget du ikke er vant til. Det her kræver handling. Det er ikke nok med at banken klare en månedlig overførelse (men tak, bidrag modtages gerne, kontonummer følger), eller at du sipper økologisk Colombiansk nystrøget kaffe, eller sender en venlig tanke. Det her, og kun det her (Og så når mine bøger skal indstilles til en ORLA senere på året, men det vender vi tilbage til på den tid) behøver, nej, KRÆVER din opmærksomhed.
Så log ud af Facebook (eller min. skærmbilledet) og klik ind HER!
Og stem på www.dobbeltd.dk

Pretty please, with sugar on top.   

onsdag den 8. april 2009

Undskyld for helvede på den suspekte måde

Det har været en af de dage. Ikke den mest produktive. Jeg har godt nok afleveret et manus til Høst & Søn og et til Gyldendal, men jeg har ikke fået skrevet det jeg skulle. Jeg har så tilgengæld taget en dramatisk beslutning, men mere om det en anden gang.
En fra forfatterskolen spurgte mig engang om hvordan jeg kunne nå at skrive så meget (som jeg sædvanligvis gør). Svaret er et enormt selvhad. En indre dæmon der driver mig frem, der nægter at lade mig stoppe og trække vejret, og hvis jeg endelig gør det, så får jeg det at mærke i flere uger efter. En konstant råben og skrigen hver gang jeg laver noget som ikke har med historier at gøre. Det kan være både fedt og ... knap så fedt. Den eneste måde at få djævlen til at holde kæft er ved at skrive noget. Så er der stille. Ikke at jeg kun skriver for stilheden, jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være. Mit hoved eksploder hvis jeg ikke skriver og jeg bliver høj af at skrive. Det er som sex, bare psykisk, i stedet for fysisk.
Jeg hører musik konstant når jeg skriver. Og gerne dansk rap. Det er fedt at få pumpet poesi direkte ind i hjernen mens man arbejder, og når man snakker dansk rap er der ingen som Suspekt. Råt, poetisk, beskidt, klamt, knogleknusende, oprigtigt. Som af få tænderne sparket ind af en smuk kvinde i en sort lårkort kjole, på en skyfri solskinsdag. 
I dag har jeg hørt "undskyld for helvede" efter jeg kom hjem fra diverse indkøb, for at mildne min djævel. Det har virket upåklageligt. Her er et lidt af omkvædet -
Undskyld for helvede jeg skal nok tage mig sammen. Jeg kan lige så stille mærke rebet om halsen stramme. Vågner igen, ikke i min seng, ingen penge, ingenting, kun minder jeg ikke kan finde.
Fandeme som skrevet til dæmonen i mit hoved. Og jeg har arbejdet på historier lige siden, med det der hemmelige projekt. Nu skal jeg i gang med en ny roman (som egentlig skulle have været færdig nu...). Jeg tror lige jeg fyrer op under Suspekt, og så, undskyld for helvede.

Her og nu Storm

Fra min undercover medarbejder i de kulørte blades verden, fik jeg tilsendt denne dybdeborende artikel om skuespillerne i Storm og deres forholod til hunde. Det er rystende journalistik, så pas på med morgenkaffen i den forkerte hals.

Nå alt det er sagt, så er det god PR for filmen, så tak til Her og Nu, for at skrive om Mette Dinesen der er blevet glad for hunde.

tirsdag den 7. april 2009

Mærkelige skibe i Storm

Sidste lørdag var jeg til holdfest på efterårets store børnefilm "Storm." Jeg bryder mig egentlig ikke om holdfester, eller fester i det hele taget. En masse fremmede mennesker jeg ikke kender. Men jeg tog med til denne her fordi:
1. Jennifer Green (produceren og ven) krævede jeg kom.
2. Fordi de to manusforfattere Ib og Jørgen var der, og vi skulle lige have en lille snak.

Det var hyggeligt nok. Jeg sad ved siden af filmens klipper, Mette Zeruneith, og skræmte vist næsten livet af hende med alle mine spørgsmål. Jeg fik dog kun lov til at sidde der til filmens fotograf (Bo Tengberg) kom, i hvid åbenstående skjorte og solbrændt. Så røg jeg ud af stolen. Hvad fanden er det med fotografer og kvinder? Nå, men det gav mig god anledning til at tage hjem. På vej ud af døren mødte jeg filmens stjerne, Marcus Rønnov, som spiller Freddie, og hans forældre. 
Vi havde, ud over god mad, også fået lov til at se nogle scener fra filmen, bl. a. en scene som jeg (i al beskedenhed) har skrevet i mit oprindelige oplæg. Det giver altså et sug i maven at se noget man har skrevet på et stykke papir, oppe på en skærm. Nå, men Marcus spiller rigtig godt i filmen, hvilket jeg jo var meget lettet over. Og så ligner han den Freddie jeg havde i tankerne da jeg skrev.  Det er ikke helt tilfældigt, fordi Jennifer har fulgt projektet hele vejen og vi har nok "set" det samme. Hun har i hvert fald kæmpet for at min (vores) version af historien kom med op på det store lærred. Ud fra hvad jeg ellers kunne se, bliver det en super fed børnefilm. Ib og Jørgen Kastrup (ingen relation) har skrevet en vedkommende fortælling om et venskab mellem en dreng og en hund. 
Jeg snakkede en del med Marcus' forældre. De var mægtig søde og (som de eneste) interesseret i hvordan jeg var kommet på idéen. Så jeg fortalte om min hund, Grunk, (et stort skrummel der kunne løbe helvedes hurtigt) og min far (min far hed Freddy) og hvordan min idé havde været en smule... større. I mit oplæg skulle Freddie og Storm til VM i London. I Ib og Jørgens skal de til lokalløb på Kallerupbanen. Det er typisk dansk film. Her er et eksempel:
Amerikansk film - Starter med to fly der støder sammen i en eksplosion af ild, stål og død.
Dansk film - To cyklister der støder sammen, og den ene slår albuen, og det bløder (måske). 
Det er lidt som forskellen på Ib & Jørgens manus og mit forslag. 
Trods det bliver Storm anderledes end den masse af danske børnefilm vi har set i biffen på det sidste, for det første er det en god idé (Lassie møder Rocky) og for det andet spiller børnene, i hvert fald Marcus (undskyld til de andre børn, men jeg så ikke nok) og hunden pisse godt. Det virker. Og hvis man ikke kniber en tårer i løbet af den film, så har man et hjerte af adamantium. (Jeg tudede på det 1,5 min. klip jeg så, but I'm easy). Og så er der nogle monster fede hundevæddeløbsscener. Sjovt nok var DFI's største skepsis om man kunne lave væddeløbsscenerne godt nok (hvilket Jennifer og jeg hele tiden har påstået ikke ville være noget problem.) Prøverne ser eddemane fede ud, så man kan allerede godt nu begynde at glæde sig til at sidde på kanten af sædet. Jeg skal se om jeg ikke kan overtale Jennifer til at lægge prøverne på nettet.
Filmen åbner til efterårsferien. Hvis du er nysgerig og vil læse mere om filmen så klik her! (Og nej, jeg kan ikke skaffe gratis billetter, I må selv købe!) Teaseren er snart i biffen.

Jeg har tidligere nævnt at min gode ven, den Oscarnomineret Christian E. Christiansen er Over There og laver ungdomsthrilleren "The Roommate" (Ikke at forveksle med The Roommate (1985), The Roomate (1998), The Roommate (2007) eller The Roommate (2008), man skulle tro at amerikanerne, af alle, havde en smule mere fantasi.) Anyway, hvis man vil vide mere om "The Roomate" (2010), så kan man klikke her. Jeg glæder mig rigtig meget til at se den, og Christian - I wish I was there.

En anden ven, som ikke har været Oscarnomineret, men så tilgengæld er en hel del kønnere end Christian, er Anita Krumbach, som har skrevet en ny børnebog "Et Mærkeligt Skib." Jeg har ikke selv fået den læst endnu, men den har fået fem stjerner i Politiken, Berlingske og JP. Og rigtig meget ros på diverse sider på nettet. En god gaveidé i stedet for et påskeæg, til større piger og drenge. Man kan læse om den og købe den her. 

søndag den 5. april 2009

Katolske superhelte, fladskærme, Podcast og PostDk - Alle livets højdepunkter og nedture

Til dem der kunne være interesseret har jeg skrevet en artikel til Katolsk Orientering om religion i Superhelte tegneserier, med fokus på katolicismen. Desværre var det ikke muligt for dem at bringe billeder af de i artiklen nævnte superhelte, grundet tekniske problemer, men hvis du altid har undret dig over hvem eller hvad Batman troede på, så klik her
I anledning af påsken kan jeg kun tilskynde at man tager sig en på opleveren, som det vist ikke hedder mere, og går i kirke. Hvis du kun går i kirke én gang om året, så gå til en (katolsk) påskemesse. Det er noget helt specielt. D. 11/4 kl. 21.30 er der påskenatliturgi i Sankt Ansgars Kirke i Bredgade. Det er en meget speciel og bevægende oplevelse. Se mere på kirkens hjemmeside.
Fra religion hopper vi direkte over til fladskærms TV. De fleste af jer kan selv tænke jer til forbindelsen. Jeg var igår ude ved min gode ven, Jacob, der havde investeret i en Mother af et Tv, en 50" Panasonic skærm. 50 fucking tommer. Det er altså stort. Efter at have hjulpet ham med at sætte det op og set "Iron Man" på Blue Ray (står krystal klart) og derefter spillet Champion of Norrath hele natten, en det en nederen oplevelse at komme hjem til sine 25" der fylder ca. 1x1,5 m2 og vejer over 50 kg. (50" vejede 42 kg.) Tilgengæld sidder jeg på min altan og ser ud over Volden mens solen skinner. Og så er livet ikke helt dårligt.
Speak of the devil, PostDanmark har sammen med vores vidunderlige regering gjort det umuligt for læselystne piger og drenge i alle aldre, der gerne vil læse deres engelske litteratur på originalsproget, at bestille bøger på den helt fantastiske hjemmeside Bookdepository. Vi er det eneste land i den vestlige verden de ikke må sende litteratur til. Norge og Sverige, ikke noget problem. Men Danmark! Nej tak. Det kunne jo være at folk blev klogere og begyndte at stille spøgrsmål. Og så er det alligevel nemmere at frigive noget SP pension, så de kan købe flere og større fladskærme, og læne sig tilbage i stolen, og ser genudsendelser af endnu et show hvor nogle håbløse tumper stiller sig op og synger, eller danser, eller hvad fanden hjernedød underholdning man nu mener vores licenspenge skal smides efter.
Hvis du gerne vil blive klogere, så kan du lytte til undergrundspodcasten dobbelt d's definitive dvd podcast, hvor to gutter i al hemmelighed forsøger at give lidt viden om film videre til masserne. Det bliver optaget i ly af mørket, på en ikke nævnbar adresse i København, bag gitter og på Davids mors computer, så det er umuligt at spore. I sidste program (episode 54) var jeg stand-in for Dennis (det ene dobbelt D). David (det andet dobbelt D) og jeg snakkede om svensk/dansk film, tidsrejser og John Hughes. David er det menneske i Danmark jeg kender, der ved absolut mest om film. Han er en guldmine. Det er vel et spørgsmål om tid før regeringen eller PostDanmark finder ham, sejler ham ud til Samsø og giver ham et nakkeskud, som de har gjort med vores velfærdssamfund og vores næstekærlighed. Anyway, hør show 54 her. Men sig det ikke til regeringen, for så lukker de sgu nok også den.