Før du trykker start på nedenstående trailer, så sluk for alt lyd i lokalet, sæt dig på en pude midt på gulvet, luk øjnene og vent... Kan du høre det? "Eye of the Tiger" der banker derudad. Forestil dig en dreng og en pjusket hund der træner. Hunden slæber en vogn med aviser, svømmer i Christianhavns kanal, og trækker førnævnte dreng og dennes lillesøster i en plastcontainer ned ad H. C. Andersens boulevard, mens de vinkende overhaler en familie tyske turister i en Audi. Børnerne råber, hujer og klapper af hunden - krydsklippet med en slank pedigree Greyhound der bliver træner på de mest proffesionelle maskiner med bip og bop og kurver der blinker, omringet af mænd og kvinder i sterile kitler. Forestil dig førnævnte hund og dreng, på vej over Øresundsbroen, som er overstrøget med konfetti og gode danske borger der er mødt op for at hylde de to helte, der er på vej til VM i Sverige, forestil dig yderligere et proppet stadium, fyldt til bristepunktet med hujende tilskuere og oplyst af store projektører der skinner igennem nattens mørke. Forestil dig, at seks hunde, i slow motion, bliver gjort klar og sat i båse, og forestil sig så de samme seks hunde blive sluppet løs...
Tør savlen af mundvigen, rejs dig op og gå hen og se den danske version af Storm. Kommer i biffen i Efterårsferien...