crazy svineinfluenza

De sidste par måneder har været ret hektiske. Først skrev jeg på en film sammen med en anden, så skulle jeg pludselig instruer selv samme film, så skrev jeg på den alene, indtil jeg fandt ud af hvis jeg skulle instruere en film, så skulle det ikke være den, så jeg mødtes med ham jeg oprindeligt havde skrevet den med og gav ham hele lortet. Så gik jeg i hundene et par uger. Min producer ringede og spurgte tvivlende om jeg var ok. Jeg vidste det helt ærligt ikke, for jeg vidste ikke om jeg lige havde forspildt en kæmpe chance. Før jeg ramte bunden løb jeg ind i Laserdisken og købte Romeo + Julie. Dem begge to. Og så vidste jeg hvad jeg ville. Jeg ville lave en kærlighedsfilm. Men jeg ville frygtelig gerne have sværd med i min kærlighedsfilm. Jeg ringede til min ven, Dave, og han fandt på en måde hvorpå jeg kunne have sværd med i filmen. Så begyndte jeg at skrive på en ny film, trods feber, hoste og svine mange latin lektier. Jeg mødtes med den Oscarnomineret instruktør jeg kender, pitchede filmen for ham, og han var pjattede. Ville gerne skrive med. Og vi har ikke skrevet noget sammen i lang tid (ud over det der andet projekt, som ligger lige så stille som en Thailuder mandag morgen, efter flåden er sejlet). Hele denne weekend, i en febertåge, har jeg skrevet på en kærlighedsfilm. Det var meningen jeg bare lige skulle knalde en synopsis af på en side, men den endte med at fylde 7. På skrivebordet ligger Sonny Søren og venter på godkendelse af rettelser. Inde på Carlsen sidder en redaktør og venter på 2. bog i Ronin serien. Nede i Blockbuster mødte jeg Amalie, en skuespiller jeg castede til den første film, som jeg nu ikke skal lave alligevel, og jeg fortalte hende at jeg arbejdede på noget andet, ikke med ham den første, men med to andre. Hun glædede sig meget til at læse. The heat is on. Men det er kun godt. Jeg venter på at Dave og den Oscarnomineret instruktør skal vende tilbage med kommentar på min feber-agtige kærlighedshistorie. Jeg skal forresten også snart mødes med Ole B. (Bornedal), fordi Peder Pedersen burde være kommet hjem fra USA, med mindre han er endt i isolation i lufthaven, hvor de har glemt at fortælle personalet at svineinfluenzaen slet ikke er farlig. Altså, hvis han har svineinfluenza. Nå men i enden skal det hele nok blive godt.