lørdag den 24. december 2011

Top 9 julefilm

Nu er det jo jul. Temmelig meget endda. Og her er 9 film som man bør se hver jul.

9. Bad Santa - Santa likes to fuck fat chicks in the ass.
8. Gremlins - The worst thing that ever happened to me was on Christmas. Oh, God. It was so horrible. It was Christmas Eve. I was 9 years old. Me and Mom were decorating the tree, waiting for Dad to come home from work. A couple hours went by. Dad wasn't home. So Mom called the office. No answer. Christmas Day came and went, and still nothing. So the police began a search. Four or five days went by. Neither one of us could eat or sleep. Everything was falling apart. It was snowing outside. The house was freezing, so I went to try to light up the fire. That's when I noticed the smell. The firemen came and broke through the chimney top. And me and Mom were expecting them to pull out a dead cat or a bird. And instead they pulled out my father. He was dressed in a Santa Claus suit. He'd been climbing down the chimney... his arms loaded with presents. He was gonna surprise us. He slipped and broke his neck. He died instantly. And that's how I found out there was no Santa Claus.
7. Nightmare before Christmas - There's children throwing snowballs / instead of throwing heads / they're busy building toys / and absolutely no one's dead!
6. Lethal Weapon - Maybe we'll stay alive long enough for me to buy you a present.
5. Kiss Kiss, Bang Bang - Merry Christmas, sorry I fucked you over.
4. Die Hard - "Now I have a machine gun. Ho ho ho."
3. Christmas vacation - Todd: Hey Griswold. Where do you think you're gonna put a tree that big?
Clark: Bend over and I'll show you.
2. Mens du sov - I've had a really lousy Christmas, you've *just* managed to kill my New Year's, if you come back on Easter, you can burn down my apartment.
1. It's a wonderful life - Merry Christmas, movie house! Merry Christmas, Emporium! Merry Christmas, you wonderful old Building and Loan!

fredag den 2. december 2011

Teenage Greve

Mandag skal jeg til Greve og snakke med to 8. klasser om min bog "Soldater Græder Ikke". Glæder mig. Jeg har desværre ret travlt for tiden så får ikke opdateret så meget, som jeg gerne ville.
Og i dag har min søn fødselsdag :-)

onsdag den 23. november 2011

Ufrivillige Esbjerg

Var i dag på besøg på CFU Esbjerg, tusind tak for at invitere mig, og snakke om den ufrivillige børnelitteratur. Som altid var jeg nervøs før besøget, men de var meget søde og det var super hyggeligt. Snakkede endda over tid.
Næste stop er Greve i december. Can't hardly wait :-)

torsdag den 17. november 2011

Lektør udtalelse på RONIN 2 - Read it and weep

Christiansen, Jesper Nicolaj: Buen / forfatter: Jesper Nicolaj Christiansen ;

illustrator: Niels Bach. - Carlsen. - 61 sider. - (Ronin ; 2). - (Carlsens stribede)

Anvendelse/målgruppe/niveau

Anden del af serien Ronin om drengen Ronin i det gamle feudale Japan, som

ikke kender sig selv, men står overfor en stor og farlig opgave. Flot skrevet og

effektivt illustreret giver den læseren en spændende oplevelse, men ikke uden

"sværdslag" - for historien er proppet med feudal, historisk stemning, sagnfortællinger

og japanske fagudtryk. En ret kort, men sprogligt krævende

lækkerbisken for læselystne drenge og piger i alderen 9 til 12 år.

Beskrivelse

I den første af bøgerne om Ronin hørte vi, hvordan han vågnede op i skoven ved

siden af det magiske, blodtørstige sværd Gôsutu Mêkâ. I denne del starter

Ronins lange og besværlige læreproces, som ikke bare drejer sig om at blive en

dygtig sværdkæmper, lære at gå på vandet og lignende, men også trivielle ting

som at tage opvasken for sin sensei - sin læremester. Ronin møder undervejs i

historien et talende træ, en ørn med guldfjer og en smuk, bueskydende pige, der

også er sat på en særlig opgave. Ronin kæmper mod sine egne dæmoner, når han

skal kontrollere det magiske sværd, men også andre omkring ham udkæmper

indre slag.

Sammenligning

Der findes ikke direkte sammenlignelige historier for aldersgruppen, men

elementer fra de gamle Karate Kid-film genkendes og desuden kan stemning og

illustrationer give mindelser om hittet: Drageherren.

Samlet konklusion

Absolut interessant og ganske krævende fortælling om kamp, personlig

udvikling og selvindsigt. Dramatisk og underholdende fortalt i en ganske

original japansk/feudal ramme.

torsdag den 1. september 2011

Den virkelige valgkamp

På Østerbro lilleskole er valgkampen også gået i gang, og Ældste Gruppen skal repræsentere alle partier i Danmark - også Dansk Folkeparti, hvor lidt de end har lyst til det. Idéen er at de skal finde ud af hvilken politik de forskellige partier står for, på trods af samtlige elever er vokset op til tonerne af "når du ser et rødt flag smælde". Det er stort, synes jeg, at en indoktrineret kommunist skal sætte sig ind i hvad de konservatives politik er, og forsøge at overbevise de andre på skolen om at det er fornuftigt. Det er at skabe forståelse på tværs af sociale og politiske grænser. Kunne faktisk være sjovt hvis politikerne skulle prøve det samme, at sælge de andres budskaber.
For at kunne forstå har eleverne været i kontakt med alle partier, og disse har så sendt materiale ud til eleverne, om sig selv. Med dette materiale fulgte også slik. Man tror det er løgn, men nej, den er sgu god nok.
Min datter stemmer f. eks på SF fordi de deler bolsjer ud.
Ja, ja. Børn er ikke så skarpe vil nogen nok sige.
Og så begynder man at tænke, nå jo, men er virkeligheden ikke også sådan; voksen bolsjerne smager bare anderledes. Eller vi kalder dem "valgløfter", som vi sutter, knaser og sluger i et væk, velvidende at når ballet er slut så er der ikke mere slik.
I øvrigt - burde de partier, som står for en grøn fremtid ikke sende frugt ud med deres valgmateriale i stedet for sådan nogle cheap-ass bolsjer. Er det ikke lidt patetisk at de sender slik ud til børn, er det ikke kun lige stadiet over børnelokkeren? Jeg troede Den Røde Blok ville sætte momsen ned på sundhed, og så sende de sukker ud til børnene (ikke fordi Blå Blok er bedre, men de toner bare mere rent. De satte afgifterne ned på alle de ting vi putter i munden der kan slå os ihjel, så vi kan få råd til at købe flere af dem og så dø hurtigere. Så er det vel også helt naturligt de sender sukkerbomber ud til vores børn). Havde det ikke været cool hvis nu SF f. eks havde sendt en kurv frugt med ud, eller bare en agurk de selv skulle snitte i stykker. Something, andet end slik. Eller bare en folder, uden slik. Oplysning uden bestikkelse.
Og hvad kan vi lære af det? At vi måske, som voksne og ansvarlige, skal bede vores folkevalgte politikere om andet end en pose blandet valgløfter, men kræve noget ansvar. At vi ikke skal tænke: Hvem vil MIG det bedste, men hvem vil OS det bedste. Og så er vi nok tilbage ved kærligheden. Kan vi købe den? Kan vi bestikke os til den? Er kærligheden et cheap-ass bolsje? Eller er kærligheden noget med at sætte sig ud over sig selv, og ikke spørge, hvad er bedst for mig, men hvad er bedst for os? Victor Frankls beskrivelse af kærligheden er det mest rammende jeg er stødt på. At kærligheden handler om at se potentialet i andre mennesker, og hjælpe dem med at realisere deres potentiale. Så vidt jeg husker skriver han ikke noget om bolsjer.
Til de partier der gerne vil vinde min datters stemme kan jeg kun sige: Hun er rigtig glad for mørk chokolade.

lørdag den 27. august 2011

Større eller mindre kærlighed

Valget i 2011 handler ikke om rød mod blå, som aviserne så gerne vil have dig til at tro, det handler heller ikke om velfærd vs. økonomi som politikerne gerne vil have dig til at tro, nej, valget i år handler om noget af det allermest fundamentale menneskelige, nemlig kærlighed. Jeg ville kalde det ved dets mere korrekte navn, nemlig næstekærlighed, men så ryger folks tanker over på en langhåret jødezombie i sandaler, som er sin egen far. Så jeg kalder det bare kærlighed. Det er også et dejligt ord, og et rummende ord, et omfavnede trygt ord, men det er også et ord som er blevet fattigere gennem de ti sidste år, det er et ord som vores siddende regering, med Anders Fogh Rasmussen i spidsen, har stået for at devaluere. Og som Lille Lars fra Græsted vist ikke rigtig helt forstår betydningen af. I de sidste ti års desperate kamp for at rive kronen ud af hænderne på den siddende magt, har rød blok, eller største dele af den, fuldstændig tabt betydningen af kærlighed på gulvet, og har, som en anden sindslidende kun koncentreret sig om en ting, nemlig stemmer. Kort sagt, i de sidste ti år af Danmarks historie er kærlighed blevet lig med magt. Og det er trist.
Så dette valg handler om at finde kærligheden igen. Kærligheden til din næste (ups, der var zombien i sandalerne igen) eller kærligheden til Danmark, om jeg må være så fri. Og det er næsten blevet umuligt at sige dette uden at få en grim smag i munden, det har Pia K og hendes rænkesmede sørget for, at det at elske de værdier der er danske er blevet lig med at hade alle andre. Men sådan behøver det ikke være. Man kan godt elske sit land uden af hade andre og de lande de kommer fra. Man kan godt være stolt af at være dansk uden at skulle se flaget smælde og indvandrene afvist ved grænsen.
Jeg elsker f.eks at vi i bund og grund var en nation af mennesker der hjalp hinanden, gennem skatten f.eks. Hvilket asocialt røvhul (undskyld) var det der fik den tanke at hvis vi sætter skatten ned så "jeg" tjener flere penge, og så bliver alle gladere? Kongstanken var under AFR at jo mindre skat, jo flere penge tjener (nogle) og jo flere penge bruger de. Forbrugsfesten var skudt i gang. Og som umælende dyr hoppede vi på den og købte fladskærme, samtalekøkkener og toiletter med spa. Vi brugte og brugte og brugte, det var ganske som Kongens Nye Klæder, for lige pludselig et sted i Kongeriget var der en lille purk der råbte "Men se, han er jo slet ikke lykkelig". Og ganske rigtigt. Det kan godt være vi slæbte os en pukkel til fra Fona 2000 og ud i den nye stationcar, men vi var ikke, trods et massivt forbrug, blevet en skid lykkeligere.
Tænk hvad vi kunne have gjort, i en tid med opsving, hvis vi havde tænkt på hinanden i stedet for os selv?
Det nytter ikke noget at skamme sig, gjort er gjort, nu må vi se fremad, men det er eddermane vigtigt at vi kigger den rigtige vej, og ikke bare fortsætter ned af denne stinkende, klaustrofobiske, trøstesløse sti af øget eget selvværd, med kurs mod narcissismen. Det er super vigtigt at det er nu vi stopper op og spørger om vi vil kærligheden eller om vi vil os selv.
Hvis vi vil kærligheden er der kun et sted at sætte krydset d. 15. september og det er ved det eneste parti der i al denne tid ikke har leflet for masserne, som ikke har forsøgt at stikke Hr. og Fru Danmark blår i øjet, som har holdt ved deres politik, også når den var upopulær, fordi de troede på den. De er et parti der bliver en del af rød blok og så alligevel ikke, fordi de er de sidste sande socialister (jeg ved godt det er blevet et bandeord, og vi skal undskylde offentligt hver gang vi siger det, men jeg nægter at undskylde) og de eneste som stædigt holder fast på at det handler om kærlighed; kærlighed til hinanden, kærlighed til vores samfund og kærlighed til lighed.
Vejen ud af krisen er hverken 12 minutter eller lavere skat. Vejen ud af krisen er at vi åbner øjnene for at vi skal hjælpe hinanden og at det ikke handler om "mig", men det handler om "os".

tirsdag den 23. august 2011

Numero uno


Så er den her. Det bliver ikke mere ubehageligt. Jo, jo, jeg ved godt de fleste af jer vil sige "Jamen, det er jo bare en lille pige der rider på Anders And". Okay, stop, stop. Prøv lige at sige det igen. Men se først på billedet. For det første, hvor, anatomisk, er den lille pige placeret på Anders And? Jeps, ganske rigtigt.
Og hvad er det for et selvtilfreds smil der hænger på Anders' næb? For slet ikke at snakke om Anders' øjenretning. Den gæve sømandsand kigger direkte ned i skridtet på den lille pige, mens han smiler kækt, afslappet, med armene bag hovedet. Og nu vi er ved hele sømandsrutinen.
En lille pige smider en mønt ind i en boks, mounter en sømand, og holder fast i hans kasket mens hun i en fast rytme rider på ham. Ikke nok med det, sømanden holder smilende øje med pigens dyrebareste, mens han med hænderne bag nakken nyder turen. ER DET BARE MIG!!!
Hvordan er denne her blevet bygget? Hvem har designet den?Og hvordan kan Disney have godkendt den? Så vidt jeg har kunne læse mig frem til er manden der producerede disse her blevet fyret af Disney, og samtlige automater er blevet jaget af Den mægtige Mus, som en sulten flok løver jager en såret zebra på savannen.
Hvordan det her ikke er blevet et sagsmål er mig ubegribeligt. Det er da den mest pædofile maskine der nogen sinde er konstrueret på jorden. Og så Anders And. Og han kan lide at små drenge og piger sidder oven på ham, mens han rytmisk bevæger sig frem og tilbage. Anders, for helvede, mand. Eller and. Det her er jo kun et lille skridt fra at lægge en nøgen, halvlasket ældre herre ned i Rødovre Centeret, smide en femmer i hans svedige håndflade, og så skal han nok give dit barn en ridetur mens du handler.
God jul!

torsdag den 4. august 2011

Fandt lige den her

Skriverprisen 2010

Old news is good news? No?

torsdag den 30. juni 2011

Soldater græder ikke - The Jylland way


Var over og snakke på en skole i Jylland hvor en 7. klasse havde arbejdet med min bog. De havde lavet skuespil, animationsfilm, tegneserie og plancher, hvor de havde arbejdet med kapitler og givet deres mening om hvordan man kan sætte billeder på tekst.
Jeg glæder mig meget til at se tegneserier og animationsfilm. Her er plancher. Teddy K, watch out, du har fået skarp konkurrence:










fredag den 24. juni 2011

Gene Colan er død

Nok bedst kendt for hans Tomb of Dracula, men også Daredevil, Captain America og Batman.

Sørgeligt.


torsdag den 12. maj 2011

fredag den 6. maj 2011

Lykke vs. ikke lykke

Jeg er ved at være træt af lykkelige mennesker. Ikke de der forelsket, knald-i-låget lykkelige, dem kan vi ikke undvære, men denne her nye trend af lykke der har helt ubemærket har sneget sig ind af bagdøren, og lagt sig som et bedøvende tæppe over hele befolkningen.
Nu skal vi kraftstejlme være lykkelige, skal vi.

Vi har opfundet, hang onto something, den lykkelige skilsmisse. Antonym anyone.

Hvorfor pokker må vi nu ikke være ulykkelige når drømmene brister? Når vores børn skal kastes rundt, som kaniner blandt ulve? Når alt det vi håbede på ikke blev? Hvorfor skal vi absolut være lykkelige konstant? Nogle vil indskyde, at der absolut intet positivt er i at være ulykkelig, så hvorfor ikke bare eliminere den følelse, så er den ude af verden? Men hvordan fanden ved vi, at vi er lykkelige hvis vi ikke må være ulykkelige? Hvis selv vores skilsmisse, skal være båret- og præget af lykke.

Jeg giver ikke her udtryk for, at fordi man bliver skilt skal man hade hinanden resten af livet, men man bliver dog - skilt - og gennemgår som følge deraf, forhåbentlig, en masse tumulte følelser, hvoraf en af den er ulykke. Jeg forstå slet ikke begrebet "lykkelig skilsmisse". Dermed ikke sagt at man ikke kan være lykkelig for at blive skilt. Det kan man sagtens. Men en skilsmisse må og skal da klassificeres som en ulykkelig begivenhed. Eller i det mindste ikke som en lykkelig en.

Det næste bliver den lykkelige vuggedød, den lykkelige kræftpatient eller den lykkelige atomulykke.

tirsdag den 3. maj 2011

Are ye listening!

Fra en coming kortfilm:


mandag den 2. maj 2011

Julegave nummer 2

Okay, så Marvel har haft kig på den føromtalte Batman pistol, hvor man hev hans buttplug ud, for at fylde væske i ham, hvorefter man trykkede ham i skridtet og selvsamme væske flød ud af hans mund.
Denne pistol har naget Marvel, som et søm i foden der bare ikke vil ud. De har tænkt og tænkt og tænkt over hvordan de kunne toppe den. Det synes næsten umuligt. Shitty Spider var close, but no cigar. Og så var det, at en eller anden psykisk syg person i deres legetøjsafdeling fik idéen. Hvad nu hvis vi laver en virkelig grotesk Punisher, der kan transforme om til ting som man end ikke i sin mest syge fantasi havde kunne forestille sig.
Marvel proudly presents: The Punisher Shape Shifter -
Det virker jo helt tilforladeligt. Punisher - tjek! Vupti, vupti, vupti, Power Pistol, tjek!

Men dette syge menneske, der har siddet og rodet med denne genstand i de kolde, ensomme, lange vinternætter, er slet, slet ikke færdig endnu.

Se nu bare her: Punisher - Tjek! Vupti, vupti, vupti


Efter blot lidt nørklerier, så har du: The Ass Gun. Hvis du bøjer benet op, så skyder harpunen ud af anus på Frank. Er der et øje tørt?
Og nu siger du nok "Men, det kan jeg jo også gøre med en transformer." Måske, men ryk lige øjnene op og tjek pakken, fordi her siger fabrikanten (Marvel = Disney) at DET HER ER MENINGEN. Så, let me get this right - Det er okay for en 14-årig at rende rundt med en mand, der anatomisk er blevet forulempet ud over alle grænser og har en harpun stukket op i røven, som du oven i købet kan skyde efter dine venner ved at vride hans knæ den forkerte vej, MEN DU MÅ IKKE SE ET BRYST I EN FILM? Er det bare mig, eller er der noget helt galt her?

Og som prikken over det fabelagtige "i" -

"I WILL PUNISH YOU"
Det er til børn, seriøst, det er det! Selvom man godt kan forstille sig en mor eller to der har sneget sig ind på lille Tims værelse efter mørkets frembrud og har rodet lidt i legetøjskasserne.

Der er så meget galt med det billede, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte, så jeg lader det bare snakke for sig selv!

Next - Julegave idéen over dem alle.

torsdag den 28. april 2011

Ny bog

Gået i gang, igen, med min næste bog. I hvert fald i hovedet. Er lige landet efter at have opholdt mig godt 3 mdr. i 1864. Nu læser DR og kommer med deres verdict, om de vil bruge 100 mil. på krig & kærlighed eller om de skal investeres i kvindefrigørelsen. Min bog og 1864 har for øvrigt intet med hinanden at gøre.
Men negle bliver bidt.
Imellem tiden sparker livet, som det jo nu har en tendens til at gøre i ny og næ, og idéerne ruller.
Inspireret af Ray, fra nedenstående sang, er min prolog til bogen ved at forme sig i min hjerne, eller det er udgiver sig for en sådan i disse dage.




onsdag den 13. april 2011

lørdag den 2. april 2011

Julegave nummer 3

Vi forlader superheltegenren et kort øjeblik, og denne gang henvender vi os udelukkede til dem med børn fyldt med østrogener.

Her kommer: My Cleaning Trolley (Girls only).

Okay, man kan få et lægelegesæt, håndværkersæt og nu et rengøringskonesæt.
Så kan du som forældre forberede din datter på en karrierer i sanitetsbranchen. Hvis du f.eks føler at intellektet ikke er helt i top, og udseendet ikke er til en karrierer i retningen af Wolverine Blow Me badebolden, så er dette gaven til din datter.

Det er på så mange måder bare forkert. Ikke at der er noget galt i at være rengøringsperson, MEN, måske vi skulle starter med at stile bare en anelse højere. Som hjernekirurg, og så kan man altid trappe ned derfra.
Jeg er heller ikke den store kønsdebatsudskriger, men alligevel, der er grænser, og jeg synes denne her burde være det billede der fulgte ordet "kønsdiskrimination" i ordbogen.

Sandsynligvis udtænkt, produceret og markedsført af mænd, der mener at kvinder lige så godt kan lære det fra barnsben.

Pladsen her var tiltænkt den yndefulde "Pole Dancing Doll", men jeg er ikke sikker på hun er ægte. Rengøringsvognen er også dejlig uforskammet.

Næste gang opper Marvel sig, og får skabt den ultimative og mest vederstyggelige action figur. You're not gonna believe this.

onsdag den 23. februar 2011

Blow me - Gave nummer 4

Marvel har haft et kig på DC's perfide Batman pistol, og bestyrelsen samledes og blev enige om, at den kunne de da godt toppe. Uden at pakke det ind på nogen som helst måde blev denne lille fætter så smidt på markedet. Nuff said!




mandag den 21. februar 2011

Sværdet i Politiken

"FORFATTEREN har netop modtaget Undervisningsministeriets Skriverpris for sin Afghanistan-relaterede debut, ' Soldater græder ikke'. Hans nye, letlæste serie om drengen uden navn handler også om strid og sandhed, men i japanske omgivelser.
Drengen vågner ude i skoven med et mægtigt sværd og manglende hukommelse. En ørn leder ham. Han kæmper mod røvere, møder stumper fra fortiden og redder landsbyens rishøst. Historien er fortalt med hammer og mejsel, der er godt med lokalkolorit, og Niels Bachs farveglade illustrationer skaber en slags poesi midt i alt det farlige. Her er en seriøs udfordrer til de populære Taynikma-bøger, hvis det kommer til en tvekamp."

Bring it, Taynikma!

onsdag den 9. februar 2011

mandag den 7. februar 2011

Skriverprisen 2010

I dag, kl. 14.30, vandt jeg Skriverprisen 2010 for Soldater græder ikke. Tusind tak til udvalget og tak til alle de børn og voksne som har læst og genlæst bogen.

lørdag den 5. februar 2011

X-Factor 214

Seriously, Peter ... seriously? ANOTHER "oh, it was all a dream" issue.

mandag den 24. januar 2011

Julegaver, part 3


Her en den mest indtjenende superhelt nogensinde. Alene på biografsiden scorede hans sidste film over 1 milliard dollars. Han er en pengemaskine, et symbol og da jeg var 11 år og fik stjålet min cykel kunne jeg lidt mærke hvordan Bruce havde det, da han så sine forældre skudt ned for øjnene af ham. Jeg snakker selvfølgelig om BATMAN, DC's største succes, efter verden er blevet en lille smule trætte af Superen. Og selvfølgelig har de også lavet Batman legetøj. En del af det ligger i min lille søns skuffe. Men ikke denne her. Denne her kommer simpelthen aldrig inde for mine døre.

Vi er nået til nummer 5:


Batman vandpistolen. Ved første øjekast et fuldstændig uskyldigt stykke legetøj ... og dog. Lad os starte, helt bogstaveligt, fra en ende af. Denne Batman vandpistol skal som alle andre vandpistoler have vand påfyldt for at kunne fungere optimalt, og legetøjsfabrikanten, som enten har været skabsbøsse eller er blevet misbrugt af en onkel som barn, har valgt at placere dimsen som man hiver ud for at påfylde vand, i Batmans rumpe, vi kan jo, for nemhedens skyld kalde den en buttplug.
Meget pædagogisk viser fabrikanten os altså, at hvis vi fjerner denne buttplug, og sprøjter væske ind i Batman, så bliver han sjov at lege med. Og af Batmans ansigtsudtryk at dømme, så kan han godt lide det.
Som prikken over i'et har denne fabrikant, sandsynligvis på en overdosis lsd, valgt at placere aftrækkeren i Batmans allerhelligste. Det er så den dims, vi kunne kalde den "tampen" som de små poder skal presse/trykke/rive i, hvorefter den påfyldte væske sprøjter ud af Batman. Igen, ser vi på Batmans ansigt, så er det sjovt at blive hevet/revet/trykket/få pillet ved tampen. Det skal lige tilføjes, at det er munden væsken sprøjter ud af, mens Batman med det lette grin forsøger, at få det hele til at se naturligt ud.
Det er mig uforståeligt hvordan denne her kunne snige sig igennem DC's ellers stenhårde censur kontrol. Men den smuttede altså lige igennem og endte i hænderne på mangt en gæv lille gut, hvis forhold til mandens anatomi aldrig skulle blive det samme igen. Det ligger så mange psykologtimer gemt i denne vandpistol, at Warner (som ejer DC) ville gå konkurs, hvis alle ejerne sagsøgte.

I næste blog viser jeg hvordan Marvel toppede den her. You're not gonna believe it.

fredag den 14. januar 2011

Julegaver, part 2

6:

Vi kender ham alle sammen; Spider-Man. Vi har grædt med ham, grint med ham, holdt vejret når han kæmpede for sit liv, og i 2002 gav Sam Raimi ham historiens bedste filmkys.

Men japanerne, hvis forhold til kropsvæsker, og kroppens affaldsstoffer i det hele taget, er mildest talt sygeligt (se deres bamser: Pee og Poo, som er en dråbe tis og en lort, til de helt små børn. Only in Japan) har synes, at Spider-Man også skal have en tur i vognen, så de har nu givet verden: SHITTY SPIDEY.

Ja, den er da uundværlig. Spider-Man der sidder og skider mens han læser en bog. Jeg er ikke sikker på han går ind under kategorien "action figur", men det kan vel debateres, bare ikke her.
Jeg ville meget finde ud af hvordan Marvel/Disney har godkendt den her. Det må helt klart være noget i oversættelsen, da Japanerne forklarede hvad de ville lave: Spider-Man på skideren.
Ah! Tænkte de på hovedkontoret, jamen, det kan da ikke gå helt galt.

Famous last words.

Mon ikke der er et par stykker der har taget den ud af vinduet fra 15. sal grundet den her?

Men japaner skal ikke have endnu en a-bombe grundet dette lille flop, da amerikanerne selv startede. Du kan f. eks gå ud og købe den her:

Så kan du plante din store, bare, fede røv ovenpå Spider-Man, mens han har frit udsyn til dine ædle dele og du højlydt skiller dig af med gårsdagens Nachos. Men selv ikke her synes Marvel, at de har ydmyget deres ikon nok, fordi de har så sandelig også produceret den her:


Ja, toiletpapir, så du efter at have observeret en mini plastik Spider-Man skide, siddende ovenpå Spider-Man og udtømt kroppen for affaldsstoffer, så kan du, som prikken over i'et, den fuldstændige ydmygelse, tørre dig røven med Spider-Man og smide de lortebefægte rester ned i lokummet. Selv ikke Dr. Octopus kunne have udtænkt en så diabolsk plan, som Marvels markedsføringsafdeling her er kommet på.

Næste gang er det Batman der står for skud, med en gave du kun har lyst til at give din dreng hvis du har et brændende ønske om, at han skal blive homoseksuel, og til din pige hvis du gerne vil have hun skal gå i kloster.

torsdag den 13. januar 2011

Julegaver, part 1

Jeg ved det, jeg ved det. Det ER lige overstået. Og som forældre er det vel overstået. Men allerede nu sniger næste års julgaveræs sig ind på dig og truer med at fortære din sjæl, så jeg vil benytte lejligheden til at komme med 7 gaveforslag, som både kan gøre piger og drenge glade. Eller ...

Det er ikke nødvendigvis 7 stykker godt legetøj, eller nyttigt, men det stiller da nogle kritiske spørgsmål, såsom, hvorfor i alverden er Disney ikke blevet sagsøgt sønder og sammen for den her eller "virkelig?"

7.
Vi starter i den lette ende, her hvor legetøjsindustrien helt åbenlyst har haft en lidt skidt dag, de mennesker der sidder og tænker nyt legetøj har ikke rigtig kunne komme på noget. Hovedet har været tomt, men deadlineuret har tikket og i disse økonomiske dårlige tider gælder det om at være innovativ og gøre hvad man kan for at beholde sit job.
Faktisk er nummer 7 på listen ikke kun en ting, men hele to, fordi jeg synes de passer rigtig godt sammen. De er begge så helt utroligt overflødige at det gør ondt at tænke på. På trods af dette er begge sat i produktion og blevet solgt (hvor godt de solgte ved jeg ikke). Lad os hoppe ud i det.

Jeg giver jer: Tommeltots kampringen


Ja, den her er da uundværlig. Hvem vil ikke gerne lave tommeltotkamp med sin søn juleaften? Og hvorfor så ikke samtidig blive skåret til blods på et hårdt, billigt, skarpt stykke plastik? "Sønnike, det gælder om at smide den andens tommeltot UD af ringen, dvs. ingen af os har vundet før en af os har mistet en tommeltot." Men bare rolig, så snart du har knækket drengens knogle, så sørger den knivskarpe plastikkant for resten.

Men hvis du tror ovenstående var en stille dag på kontoret, så se her:


Ja, ja, man tror det er en joke, men den ar altså godt nok. Din helt egen KÆLESTEN.
WTF!
Fluen på væggen ville kunne observere total stilstand i legetøjsfabrikantens hoved på pågældende dag, mens stakken af regninger voksede og voksede. Noget skulle der gøres. En sten i skoen er hele denne fabrik, tænkte han - wait a minute ...
Og det blev så til KÆLESTENEN.

Her kan man snakke om en gave, det som forældre, ikke er helt umuligt at lave selv. Det vanskeligste er nok æsken, men ellers er det ud i haven og hive lidt tørt græs op, og så over i bedet og finde en sten. Voila! 149.95 sparet.
Læg mærke til åndehullerne i papæsken. Nice touch!

Jeg er tilbage igen snart, hvor jeg vil vise hvorfor Peter Parkers liv er noget lort.

Glædelig jul


onsdag den 12. januar 2011

Velkommen til de ... Velkommen til klubben

Så er det officielt officielt. Medlemsskab af WGA.

Yeah, baby, yeah!

tirsdag den 11. januar 2011