Beggars can't be choosers

Ankom til Hald Hovedgård mandag eftermiddag. Et refugium for forfattere og andet skravl. Skal være her i to uger. Jeg var her en uge sidste år, og havde nok husets bedste værelse. På 1. sal, udsigt over haven, med alkove hvor man kunne sidde og nyde skov og sø, mens man skrev. Så jeg havde gjort hvad jeg kunne for at få samme værelse, men det lader til de Estiske ludere ikke faldt i god smag. For jeg fik værelse 3 OG 4. Umiddelbart lyder det lidt luksus-agtigt, to værelser. Men der er en grund til man får to værelser. Det er fordi at værelse 3 (og 4, for den sags skyld) er så små, at man kan står midt i rummet og røre begge vægge. Og man behøver ikke engang at strække armene. Og udsigten er en grusplads, hvor de unge lømler fra Viborg og omland, ynder at bruge de lune sommeraftner på at tune og afprøve deres Puck Maxier. Ikke ligefrem hvad jeg havde i tankerne da jeg rejste til den anden ende af Danmark (eller, langt væk) for at få fred og ro til at skrive. Og så sidder man sikkert der og tror, at der mellem værelse 3 og 4 er franske døre, men næ nej. Man skal ud på gangen, så hvad fanden man skal bruge to værelser til aner jeg ikke. Men det er gratis, så man kan jo næppe beklage sig.

Og haven er fantastisk. Der ligger en lille ruin i nærheden og en sø. Efter at have ligget med feber hele mandag og tirsdag, og have forsøgt at skrive det meste af onsdagen, samlede jeg håndklæde og mod, og gik ned og badede i søen. Det skal lige her indskydes at jeg ikke er hverken Tarzan eller heltemodig. Jeg frygter en gedde, selv en lille en, og jeg ved farvandet heromkring er fyldt med det skidt. Så jeg skal ærligt indrømme at jeg var pisse bange, men det var varmt og vandet var køligt, og damn det var nice. Jeg er ikke en af dem der ynder at svømme nøgen (og med gedder i farvandet, heldigvis) da min trang til nudisme blev kvalt i sin spæde opstart på en femølejr som ung (det er en anden gyserhistorie, den kommer...). Og som sagt er jeg ikke hverken Tarzan eller modig. Jeg har set Piranha. Det tager kun 5 sekunder. Men jeg svømmede alligevel. Ikke så langt fra bredden og jeg blev panisk når jeg ikke kunne nå bunden eller når jeg kunne, og bunden bevægede sig. Men det var alligevel fedt. Efter turen klatrede jeg op i et træ (okay, gummi-Tarzan så) hvor jeg lå og tørrede i solen og talte fingre og tæer. De er lyn hurtige sådan nogle gedder. Jeg tror jeg vover livet igen i morgen, selvom jeg sikkert vågner op med eksem, algeforgiftning og ilger der hvor man allermindst ønsker dem (jeg har nemlig også set "Stand by me"). Anyway, hvis jeg ingen blog skriver i morgen, så regn med at verdens største gedde er at finde i søen ved Hald Hovedgård. Eller en ordentlig røvfuld Piranhas.