Der er noget surrealistisk over Hollywood, noget mærkeligt og ubeskriveligt over det hele. Næsten uanset hvor man er henne derover, så ser jeg et landmark jeg kender eller genkender fra en film. Det er lidt som at være i en alternativ dimension, som spejler vores virkelighed på en drømmende uvirkelig måde. En følelse af deja-vu var næsten konstant over mig. Jeg har været her før ... eller har jeg? Det er som en drøm, en stor fluffy uvirkelig drøm, fyldt med tyndbenet, storbarmet blondiner, med botex læber og fitnees røv. Her så man flere Ferrarier end Fiater, her hang drømmen så tykt i luften at man kunne række ud og næsten gribe den. Her blev man fyldt med stjernestøv og stjernen lå lige deroppe, til højre. Der er kun et ord der ikke findes i Hollywoods ordbog: impossible. For her, blandt blondiner, superstjerner og bumser kan alle få deres drømme opfyldt, hvis de arbejder hårdt og kender de rigtige mennesker. Det handler meget om frokost. Det handler om håndtryk, rygklapperi og åbning af døre. Selvom det i starten hænger som en lummer sky over det hele, så indånder man det så ofte at det bliver en del af en. Alt er muligt. Det er varmt, men ikke for varmt. Pigerne er kønne, men ikke for kønne. Agenterne er langt væk, men ikke for langt væk. Drømmenes by. Oh yeah, baby!
Men allerede når man sidder på flyveren begynder det hele at forsvinder. Jeg ved ikke om det er fordi der i flyveren bliver sprøjtet den helt almindelige luft ned i dine lunger, som resten af kloden synes at indånde. Den der skide irriterende selvudslettende luft, der fortælle dig at du bare er kød og blod og at ordet umuligt står på side 1246 i Nudansk ordbog, sort på hvidt. Og allerede før man mellemlander i Heathrow er man klar over at det hele sikkert bare var en drøm, selvom det føltes så virkeligt, og kun det flammende billede af mine 3 børn tvang mig til at gå over til flyveren til Copenhagen, i stedet for at finde den næste til LA, og vende tilbage til det ene sted på jorden hvor alt er muligt.
Fuck hvor jeg savner det. Og en ting er sikkert. I'm coming back, baby! Daddy's coming back.
