Nå, men ufrivilligt var jeg så med i konkurrence om at blive årets børnebog. Og ufrivilligt kommer jeg op imod og tabte til min medstuderenes bog. Vi havde begge udgivet i 2009, vi var begge "debuterende" (min medstuderene havde 1 udgivelse bag sig, jeg havde 3) og vi var begge fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Og jeg tabte. Og nederlag smager bare ikke godt.
Var det uretfærdigt? Nej, sprogligt er vinderen mig langt overlegen. Jeg kan slet ikke det samme. Jeg er meget klar over det og vil ikke prøve på det. Jeg er meget mere historie orienteret, ikke at jeg ignorere sproget, jeg er bare ikke så dygtig til det. Så det var vel fair nok? Jo jo, men derfor gør det stadigvæk nas. Lidt som den nytårsaften i mine unge dage hvor jeg blev stoppet på en trappe i Ballerup, og en stor mand med hår mellem tænderne spurgte mig om jeg ikke hed Jørgen, og få sekunder senere lå jeg på selvsamme trappe og blødte.
Jeg var ikke rigtig klar over hvorfor jeg var i smerte eller hvad jeg havde gjort for at fortjene det, ud over ikke at hedde Jørgen. Det er lidt det samme her. Jeg tabte, og jeg vidste ikke engang jeg var med i konkurrencen.
For at gnide salt i såret (jeg er sikker på det var ment pænt) blev jeg inviteret til vinderens reception, hvor der ville være lidt champagne og lidt mundgodt. Jeg må pinligt erkende at jeg meldte fra. For det første fordi det ikke er skide sjovt at være med til en fest som hylder en person man har lidt nederlag til. Så stort et menneske er jeg simpelthen ikke. For det andet, så har jeg det meget svært med at være tilstede i et rum med fremmede, hvor jeg ikke har noget egentlig formål. Jeg er verdens dårligste mingler. Jeg ejer ikke evnen til at small talke. Jeg hader fremmede mennesker. "Jamen, dit formål er at hygge dig" sagde en venlig sjæl. Nej, det er ikke et formål. Sorry. Et formål er et redde en prinsesse, fortælle om sin bog, starter en brand, hugge hovedet af en diktator. Det er et formål. At "hygge" sig er ikke et formål. Ikke for mig. Jeg var til julefrokost på Høst & Søn, og selvom alle var ganske flinke så var det årets væmmeligste oplevelse, so far. Jeg er sikker på vinderen blev hyldet med promp og pragt, og et eller andet sted i mit mørke hjerte kan jeg da også godt finde en glæde, på vinderens vegne.
Så, inden følelsen drukner i selvmedlidenhed og had: Et rigtigt stort tillykke herfra, fra mit (kolde) hjerte. Du har skrevet en sprogligt vidunderlig bog. Du har fortjent at vinde. Og, jeg glæder mig til at læse din næste.
