Men okay, det er min første messe, og alle skal starte beskedent.
Dagen før, havde en tidligere elev fra mit hold været henne og snakke. Hendes bog vinder meget snart en pris, jeg må ikke sige hvilken, faktisk ved jeg det ikke fordi ingen må sige noget, men det faktum at ingen må sige noget gør at alle ved det. "Har du vundet?" "Det må jeg ikke sige." Godt så. Anyway, hun havde to groupier fra vores hold med sig, da min bog ikke vinder en skid udeblev selv samme groupier til mit "show". Eller også var de inde og høre Fupz. I det mindste havde forlaget sendt en medarbejder, selvom hun vist nok var der for at sørge for at Kenneth Bøgh Andersen ikke led nød. Men han var åbenbart på toilettet eller taget hjem, fordi hun underholdt mig og agerede publikum. Eller også var hun bare på vej hen for at hente sin jakke og synes hun burde blive lidt.
Jeg håber de 5-8 menesker der hørte interviewet gik glade hjem. Sandsynligvis var de kommet for sent til Fupz, og tænkte at der nok snart kom en pause og så sad de der og ventede imellem tiden.
Memo to me "næste gang så få en bedre tid".
Bortset fra det, så var det ikke så skidt en oplevelse. Jeg må indrømme at jeg er stolt over at blive spurgt og alle erfaringer er vel på en eller anden måde lærerige, og man tager vel altid noget med sig hjem. I mit tilfælde var det to flasker rødvin.
