Og regeringen har lavet en spareplan, hvor de først synes de fattige skulle betale for gildet, men senere, da diverse meningsmålinger viste røde tal, synes de måske vi alle sammen skulle betale for det gilde.
Jeg er bare lidt forvirret, fordi jeg har altså ikke været til nogen fest. Jeg blev ikke engang inviteret. Og her sidder jeg så med en regning der skal betales. Ved kasse 1. Og politikerne løber rundt som hovedløse høns og skriger "Finanskrisen kommer, finanskrisen kommer ... igen" og vil meget gerne have at jeg skal være med til at dække underskuddet fra forrige krise, hvor det hele som bekendt gik galt grundet overforbrug.
?
Jeg ved ikke ... Jeg var fattig og nu er jeg stadigvæk fattig. Jeg har ingen aktier, ingen pensionsopsparing (oh gru!), ingen ejendomme, biler, både eller privatfly. Jeg havde intet, jeg har intet, og, nu da jeg skal betale for en fest som åbenbart blev holdt, men som jeg ikke var med til, så ser det heller ikke ud til jeg får noget.
I radioen fortalte de i dag om hvordan forældre der købte boliger til deres børn dengang Foghs Fede Tider endnu var fede, nu kan score et kæmpe skattefradrag grundet krisen. Og lur mig om de tunge drenge ikke køber ind, nu hvor priserne er faldet?
Så, for lige at opsumere. Der blev holdt en fest. Jeg var ikke inviteret. Regningen kom. Jeg skal betale, mens dem der dansede på bordene trækker skidtet fra i skat. Er det bare mig, eller er der et eller andet fuldstændig galt her?
Jeg har en bedre idé. Fjern alle skattefradrag på fast ejendom (Hvis du har råd til at købe det, så har du også råd til at betale for det). Fjern børnbidrag til alle der tjener så meget, at de skal betale topskat. Fjern folkepensionen fra alle der betaler topskat. Fjern boligsikring til alle der tjener over 200.000 om året (og forhøj den til pensionisterne). Fjern ekstraordinært børnebidrag til alle der tjener over 200.000 om året. Og sidst men ikke mindst, fjern så for helvede det fradrag man får for at være et asocialt røvhul og køber sygeforsikring til sig selv.
Jeg er sikker på at "Jespers spareplan" kan dække de huller som "Foghs Forbrugsfest" har efterladt i den skamskudte Danske Statskasse, og tilmed kan tilføre bibliotekerne, kulturen, hospitalerne, skolerne og børneinsitutionerne lidt ekstra kapital.
Viva La Revolution!