En vaskeægte Oberst anmelder "Soldater"

Oberst Lars R. Møller anmeldte i sidste nummer af skolebiblioteket Soldater græder ikke. Og det starter godt: "Jeg må med det samme indrømme, at jeg kan anbefale bogen." Obersten ligger meget vægt på den vinkel som var mit budskab med bogen, nemlig omsorgssvigtede børns vilkår i Danmark. Få anmeldere (og jeg vil her ikke trækker hende der Harry Potter fanen fra Fyn frem) har overset denne vinkel, eller fundet den urealistisk, men den barske realitet er, at vi i Danmark ikke behandler disse omsorgssvigtede børn særlig godt. Vi overser deres behov og lægger i stedet vægt på hvad forældrene har behov for, institutionerne og ikke mindst kommunekassen. Og hele den vinkel får Obersten med, hvilket jeg ikke bare blev en lille smule forbløffet over (fordomme længe leve), men også rigtig rørt over.

Tilbage til Obersten: "Sproget er fremragende ... Ungernes samtaler er fremragende og deres iagttagelsesevne formidabel ..." og så kommer kronen på værket: "Uofficielt og efter min helt private mening handler bogen om det store omsorgssvigt, om hvad vi gør ved vores unger, deres fremtid og drømme og de voksnes verden. Selv om jeg som gammel kriger troede, jeg var kommet mig over at blive rørt af en ungdomsbog, må jeg indrømme, at jeg havde vand i øjnene et par gange, så jeg kan kun give bogen mine bedste anbefalinger."

Og nu har jeg også vand øjnene ...

SS lektør

Så er der kommet lektør udtalelse på Sonny Søren og spasserne, og hans beskrivelse er meget rammende for hvad mit mål var med bogen:

Sonny Søren er 16 år og har hårdt brug for penge, så da hans mor tilbyder ham 200 klask for at besøge sin mentalt udfordrede storebror på en spasseranstalt, griber han chancen og tager afsted. Herved vikles han ind i Dr. Natas planer om at udstyre en flok spassere med AK 47'ere for at overtage Danmark og herfra skabe Det Fjerde Rige. Ved hjælp af et piskeris, to dåseåbnere og andre køkkenredskaber lykkes det Sonny Søren at nedkæmpe spasser-hæren på blodig vis og redde verden. Bogen har en åben slutning, så måske kommer der flere bøger om Sonny Søren. Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt. Det er meget voldeligt og blodigt, men med et glimt i øjet og meget urealistisk, så det bliver aldrig rigtig farligt, kun underholdende. Så kan man så altid diskutere, om vold er underholdende. Tobias Enevoldsen har tegnet bogens illustrationer, som illustrerer ironien i voldsscenerne godt og bringer smil på målgruppens læber

Min ynglingslinje er: Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt.

Yessir, og det er helt bevidst. Jeg er træt af unge mennesker skal læse "Anders går til fest" eller "Mettes første gang". Come on! Jeg tænkte: da jeg var ung, hvad ville jeg så elske at min dansklærer havde klasket ned på bordet foran mig? = Sonny Søren.

Målet med bogen har været at underholde, at få de unge drenge der ikke pløjer gennem "Krig og Fred" på en weekend til rent faktisk at sætte sig ned og læse en bog. Så de ikke bliver tabt i den digitale verden, og hvem ved, måske Sonny Søren kan give en nysgerrighed, en lyst og en glæde ved at læse, og snart sidder knægten med en stak fra biblioteket (hvis det ikke er sparet væk) og pløjer sig gennem det skrevne sprog. Og så spørger den unge ikke-læser "hvad fanden får jeg ud af at læse?" Og det kan jeg give et lynhurtigt svar på - Du udvikler dit sprog. Jeg underviste i en 8. kl. for et par år siden, og en af mine elever læste stort set non-stop. Han var ikke en nørd, han hørte rap og festede i weekenderne, men i skolen og ledige stunder derhjemme der læste han. Nu skriver han raptekster. Sammen med en klassekammerat, og uden at bringe den anden gut ned, så kan læseren noget med sit sprog som får alle til at spærre øjnene op. Den her knægt har en helt udsædvanlig magt over sproget. Han er i øvrigt med i Rapkings (tror jeg nok det hedder) og er i semifinalen. Hvis han vil og bliver ved, så bliver han meget snart en kæmpe force i dansk (rap) musik. Og, han har selvfølgelig også læst Sonny Søren!

Men det nytter ikke bare at læse. Læs bøger der udfordrer jer. Og derfor er jeg så begejstret for lektørens sætning: Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt.

Det her er bogen du skal læse, det her er det første spæde skridt på vejen. Og denne her bog vil underholde dig. Med garanti.

Er vold underholdende? Klasselærere, I kan bruge denne bog til mange ting, bl. a en diskussion om vold og brugen af vold i medier. Desuden kan man, uden det helt store tankespind, fører en diskussion over på 2. VK eller velfærdsstatens udnyttelse af de svage i samfundet. Det her er ikke bare tankeløs vold, der er faktisk en mening med galskaben. Og Picasso er indblandet. Men det gemmer jeg til et foredrag:-)

Tak til Tobias Enevoldsen for en superb grafisk side. Tobias har leveret en fuldstændig, hammerfed, overskudsagtigt, sprudlende billedside til bogen. Jeg håber vi skal lave en toer, T.

Anden bog i serien er skrevet, men der har været en del uoverensstemmelser mellem Gyldendal og jeg, så jeg ved ikke om den bliver udgivet (Alt det kan I også hører mere om til et foredrag).

Lige her til sidst, en stor tak til den Oscarnominerede instruktør Christian E. Christiansen som har opfundet universet og karakterne sammen med mig. I love you, man.

Bogen kan bl. a købes her!

Star Wars

Peder Pedersen og jeg var med i en lukket klub der skulle byde ind på en ny Star Wars tegnefilmsserie. Desværre blev vores idé ikke valgt, men Peder laver fortsat Star Wars Lego reklamefilm. Her er nyeste skud på stammen:

Tilbage til virkeligheden

En lille up-date på den professionelle del af mit liv:

Bog fronten:

Skriver på en 2'er til Ronin, som min redaktør på Carlsen har råbt på siden Februar. Skulle gerne være færdig meget snart.

Skal til Polen om 2 uger, på et rejselegat, for at lave noget research til en roman.

Og faktisk leder det mig over til spillefilm, fordi jeg skriver på en film om en polak der trækker jødekortet og rejser til DK, for Einstein Film, støttet af DFI og TV2.

Og så skriver jeg på en spillefilm sammen med Ole Bornedal, ligeledes støttet af DFI.

Min adaptation af "Soldater Græder Ikke" ligger stadigvæk på DFI, DR er interesseret i projektet og Jesper W. Nielsen er på som instruktør. R Film producere. Hvis og hvis.

Så er der to ungdomsfilm, en med den Oscarnominerede instruktør Christian E. Christiansen, og en anden med instruktøren Peder Pedersen, og en børnefilm med Jennifer Green, min producer på Asa Film, som producerede Storm. Men de er alle tre på et tideligt stadie. Nu må vi se om de dør i vuggen ...

Kortfilmen "Du er i mit hjerte" som Talent-puljen sagde "nej tak" til, på trods af at Bornedal nærmest lovede dem en Oscar, ligger snart hos Kort- og dokumentarfilmskonsulenten. Håber hun er en smule mere visionær.

Så ligger der noget amerikansk film, flere projekter med Peder, noget ungdomsroman og en "krimi" og roder et eller andet sted. Og en tegneserie. Og jeg har faktisk fundet tegneren. Det er totalt optur da min store drøm er at skrive en tegneserie. Der er stadig håb. Håb er der altid.

Menneskelighed

Torsdag var en skidt dag, faktisk tog det indtil i dag at komme helt over den. Jeg modtog et brev fra min ekskones advokat, et såkaldt processkrift. Et processkrift er et juridisk ord for "1 stk. gratis løgnagtig tilsvining."

Det er et stykke papir hvor sagsøger, i hvert fald i dette tilfælde, forsøger at beskrive sagsøgte som en person der fik SS-officere til at pisse i bukserne og gav Hitler mareridt. Og det er så mig.

Forestil dig, en person du har elsket, en person du har været intim med, delt hemmeligheder med, delt hverdag, medgang og modgang med, forestil dig denne person sætte sig ned og bruge tid på at finde alle dine fejl, gange dem med 1000 og så fortælle dem til sin advokat.

Det er ikke så meget det at blive udstillet som psykopatisk børnemishandler, det er mere det, at den fortrolighed som vi har haft, den er blevet misbrugt. Det lukkede rum vi havde, som alle par har, det er blevet åbnet og udstillet for offentligheden. For egen vindings skyld. Selvfølgelig under den ernorme "for børnenes skyld" banner, men den banner er ved at famle, mugne og gå fra hinanden. Og tilbage står et meget lille menneske. "Love rears its ugly head" som Living Colour sang i 1990.

Det er så meningen jeg skal svare på det her. Og pludselig går det op for mig, hvad fanden de superhelte mener med at de ikke kan slå ihjel, fordi så bliver de bare som de onde. Klart jeg har lyst til at opfinde løgne om hende ligeså (og jeg har en bedre fantasi end hun har), klart jeg har lyst til at eksponere hende, at udstille hver en svaghed, men så bliver jeg som hende. Og det vil jeg ikke. Om det så gør at jeg taber, fordi jeg ikke vil synke ned på hendes niveau, så må det være prisen. I den mindste bevarede jeg min menneskelighed. Meget kan hun tage fra mig, men ikke den.