STOP! Plotpoints afsløres! STOP!
Antichrist - Lars Von Triers nyeste værk er blevet rost til skyerne af en samlet dansk anmelderskare, der har svært ved af få armene ned, skønt ingen af dem synes rigtig at forstå filmen. Og så må det jo være kunst, nej ikke bare kunst, men stor kunst, hvis man ikke forstår det.
Samtidig har hypen omkring Cannes været stor herhjemme, og selvom anmelderne blev nødt til at indrømme at ikke ALLE var glade for filmen, så citerede de flittigt dem som var. Jeg har ingen steder læst, at folk skulle have hånet filmen under selve visningen i Cannes, hvilket den amerikanske filmmagasin Variety hentyder til. De kalder slet og ret Antichrist for en prut af en kunstfilm. Jeg kunne ikke have sagt det meget bedre selv.
Det begynder meget godt, med en smuk S/H intro med et barn der falder til sin død og to mennesker der elsker. Sekvensen er skudt i slow motion, med sne, vand og hele pivtøjet, alt sammen akkompagneret til Handel, men fordi Trier mener at vi aldrig skal føle os trygge i hans selskab, så han har lige indskudt et CU af Willems pede der trænger ind i Charlottes skede.
Filmen selv er et stort rod. Den er inddelt i fire sekvenser, hver med sin egen overskirft, og bliver mere og mere outrerede og underlig uden mål eller grund, som historien skrider frem. Det er måske en svær overdrivelse at sige historien skrider frem, for den står næsten stille, indtil den sidste halve time, men på det tidspunkt er du så træt og følelseskold at du ikke magter at interesser dig for de to hovedpersoner Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg.
Det er svært lige at finde hoved og hale på symbolikken. En del af den er åbenlys og nærmest barnlig, mens jeg måtte sidde og grave i min beskedne teologiske viden for at holde styr på resten.
For det handler jo om antichrist... eller gør det. Triers djævelbesatte/sindsforstyrret kvindelige hovedperson har en del at lære endnu om ondskab. Jo, hun banker en brændeknude i mandens nedre dele, og bruger derefter middelalderlige torturmetoder, som kunne været hevet ud af en SAW film, men i kontekst med resten af filmen, virker det lidt besynderligt, og som sagt er man på det tidspunkt ligeglad med hvad der sker med hovedpersonerne. Nogle siger at det snedigste trick djævlen nogle sinde har begået er at overbevise os om han ikke eksisterer. Men ikke i Triers film. Her giver djævlen sit barn skoene omvendt på. Det er faktisk en uhyggelig scene, da Willem finder ud af det, men den bliver aldrig fuldt op. Der er alt hvad hun gør. Giver barnet skoene omvendt på. Jeg måtte spørger mig selv, om det var alt djævlen kunne mønstre i 2009, at give børn skoene omvendt på. Fordi så har Satan da brug for lige at gense Eksorcisten et par gange, så han kan komme up-to-date.
Det interessante (for mig) i Antichrist er hvorvidt hun er besat eller sindssyg, men det synes Trier ikke at finde interessant, desværre, han lægger ellers op til han vil gå ned ad den vej, men vælger så i sidste øjeblik en anden, så det hele ender i et uforståeligt kunstprojekt.
Jeg var skuffet, fordi potentialet er der. Det kunne have været en fantastisk uhyggelig film, men det ender som noget der måske bare skulle være blevet nede i Triers skrivebordsskuffe.
Titlen Antichrist er prætentiøs og underlig i forhold til filmens indhold. Men det er en god titel, og sådan en skal man holde fast i, for den sælger billetter.
De danske anmeldere synes at være grebet af "Kejserens Nye Klæder" effekten. De forstår ikke rigtig filmen, og for ikke at være ham/hende idioten der skiller sig ud, og åbenlyst er dum, så må man hellere konformere. Det er klassisk psykologi for begyndere. Men nu begynder de så småt at råbe i rækkerne, at han jo ikke har noget tøj på. Bliver spændende at se hvordan filmen går worldwide. Den har kostet 53 mill., som Zentropa skal hive hjem igen. Jeg håber de kan så Antichrist ikke bliver en prut i biografen og et bremsemærke på regnskaberne.
