Nej.
Det ene er dog et åbent nej. Hvad fanden er et åbent nej? Det samme som et lille nej? Eller er det et "tæt på ja, men nej" nej? Nej betyder vel nej - eller hvad? Som forældre er det et fligtigt brugt ord. "Far, må jeg få en is?", "Far, må jeg få en kage?", "Far, må jeg tegne på den her?" Jeg siger jo ikke, "skat, det der med isen er et åbent nej." Et åbent nej, min fede røv. Typisk konsulent. Det er ikke fordi jeg ikke forstår hvorfor vi fik nej, eller synes det er uretfærdigt. Jeg synes det er helt fair. Men hvorfor så ikke bare sige "nej!". Hvorfor skal det være åbent, eller lille? Hvad i alverden kan jeg bruge et åbent nej til? I disse eksamen tider er det frustrerende med karakterne ligeså. "Du fik et stort 10 tal." Hvad fanden skal jeg bruge det til?Skal jeg til jobsamtalen indskyde "øh, 10-tallet i biologi er forresten stort. Jeg ved godt det på papiret har samme størrelse som alle de andre tal, men i virkeligheden er det større. Fuck det. Åbent nej. Fuck det.
Det drejer sig om projekterne Mod Uret og Fortet. Fortet lever videre, det gør Mod Uret også, men uden mig. For mange kontroverser med instruktøren.
Mod Uret blev sendt til en konsulent på DFI. Instruktørens version af manus, er det lige vigtigt at tilføje. Han skrev en hel del om, ting som jeg synes var åndssvage, men jeg tror faktisk, hånden på hjertet, ikke det havde gjort den store forskel. Jeg synes historien var god. Grund historien. Konsulenten synes der var to historier (det var der også, en hoved og en bi) og ville gerne at instruktøren lagde vægt på en af dem. Nu skal instruktøren selv skrive om, pga. det åbne nej. Det skal lige hertil tilføjes at konsulenten sidste gang bad instruktør og producer om at få en manusforfatter på der kunne give manus noget struktur. Det var, pænt sagt, temmelig rodet. Konsulenten havde altås bedt Produceren og instruktøren om at finde en manusforfatter og få noget struktur på. Det gjorde de så. Det har konsulenten nu bedt dem om at se bort fra igen. Strukturen er ikke vigtig, men nu er det instruktørens mavefornemmelse det skal på banen. Han skal koncenterer sig om... I don't know.... det åbne nej, måske? Forvirret? Velkommen i filmbranchen.
Fortet var på Nordisk, som takkede nej fordi de havde tabt penge på Kollegiet. Og der er ingen grund til at smide gode danske kroner ned i et stort sort hul. Ganske klogt, i disse økonomiske nedgangstider, men jeg mener nu nok man kan lave det billigt nok til de kan tjene lidt. Men det ved de vel bedre end mig. Den er nu røget videre til et andet distributionsselskab, som forhåbentlig kan se noget potentiale i at lave lidt hurtige mønter, samtidig med at folk dør i spandevis på det store lærred. Nordisks nej var dog hverken åbent, småt eller på anden måde rådvildt. Det var dejlig konsekvent. Nej! Tak.
Sådan som vi helt vil have dem, sådan som vi bedst kan lide dem. Rungende og standhaftige. Hvis det absolut skal være et nej, så skal det helst være et stort klingende råt for usødet NEJ. Så går livet videre.