tirsdag den 26. januar 2010

Niels Bach for evigt

Blev i går færdig med 1. gennemskrivning af ungdomsfilmen. Manus er nu i hænderne på min oscarnominerede ven, Christian E. Christiansen, og han kigger på det og skriver sikkert det hele om. Det er hundespændende. Desværre har han ret travlt med banaliteter, som en cool spillefilm der er baseret på en bog (som jeg ikke har skrevet (suk!)). Hans kone har til gengæld adapteret og det lyder ret fedt. Og en ny serie til TV2 har han også gang i (jeg ved ikke om jeg bliver lynchet for det her), som jeg vist nok ikke må afsløre hvad handler om, men jeg håber den går igennem fordi danske tv-serier har brug for et spark i bollerne, og denne her sparker hårdt. Og så har hans amerikanske film "The Roommate" også taget en del af hans tid.

Og så er der fundet tegner til Ronin, en maxi-serie på mellem 3-12 bøger, der kommer fra Carlsen. Niels Bach, der tidligere har illustreret bl.a. Drageherren, har, efter tre afrevne fingernegle og et blåt øje, sagt utvetydigt "hell yeah" til at lægge pen til historien om Ronin, vampyrsværdet Rei Tsukurite og den gyldne ørn. Nå ja, så er der også shitloads of banditter, dæmoner, drager og, selvfølgelig, en cool babe med et skydevåben. (you gotta love 'em.)
Det bliver min første bog der ikke er illustreret af en decideret tegneserie
tegner, men Niels Bach kan noget med farver, som får mig til at græde som et lille barn. Jeg glæder mig rigtig meget.