lørdag den 9. januar 2010

Please come find me and help me get fucked up

Et nyt år er startet. Sonny Søren begynder at røre på sig. Jeg har rettet og sendt til redaktør. Min børneserie på Carlsen afventer at jeg finder en tegner. Lige nu ligger valget mellem en tegneserie tegner og en illustrator. Tegneserie tegneren kan det jeg vil, men jeg er sgu blevet lidt bange for farvelægningen efter en dårlig oplevelse tidligere, og det kan illustratoren. Jeg er i tænkeboks og påbegynder at skrive 2'eren lige om lidt. Jeg havde oprindeligt skrevet den som en fem binds serie, men Carlsen vil hellere have tre, så må jeg se om det kan lade sig give sig.
Jeg er også startet på manus til en ungdomsfilm, som jeg har udviklet sammen med David Bjerre og Oscar nomineret Christian E. Christiansen. Christian og jeg skriver.
Og som altid skriver jeg til musik. Mit drug lige nu er Lucinda Williams, som synger ... country? Jamen, vent, jeg hader jo country. Nej, jeg ikke bare hader country, jeg fucking hader det. Næsten lige så meget som Reggae. Men også kun næsten. Men det her er fantastisk. Musikken er slow, mellow og moving. Hendes stemme rå og melankolsk. Jeg er sikker på, at der ligger mange knuste mandehjerte på vejene bag hende. Denne version er ikke så god som studieversionen, så find lige den rigtige på i-tunes eller lign.