Det er sjældent jeg får tænderne slået ud, når jeg læser det vi kalder "tynde hæfter" her i huset. Dvs. de månedlige, eller i dette tilfælde, ugentlige comics fra the US. Og Spider-Man har aldrige så meget som fået tandfeen op af stolen.
Det føles derfor underligt at stå her med blødende gummer og skrive dette indlæg, men Spider-Man 617 har slået hver en gnallet lille stump ud af kæften på mig.
Jeg blev fuldstændig chokeret over at Spider-Man kune være .. godt. Nej, ikke bare godt, men formidabelt. Nu hedder han jo The Amazing Spider-Man, men han har aldrig før været amazing i mine øjne.
Jeg vil råde alle der kan gå på to ben, til at vakle ned i Fantask (eller hvad den lokale syndbule nu ellers hedder) og forlange, som borger i et frit land og med henvisning til menneskerettighedserklæringen, om at få lov til at købe et eksemplar af dette vidunderlige blad.
Spider-Man 617 er karakterbeskrivelse på et så højt plan at Linda Seger sandsynligvis sidder med bladet i sine hænder og får multiorgasmer i dette øjeblik, et eller andet sted i USA. Det er raffineret og smukt og rammende. Det er skrevet af Joe Kelly, der bl.a er en af stamfædrene til Ben 10. Det skal man dog ikke lade sig narre af, fordi det er mange år siden og han var sikkert ung og havde brug for pengene.
Kellys dialog er velovervejet og tilpasset karakterne, hans plot intelligent og kantet. Men mest af alt er jeg glad for at Peter Parker, som altid har været kvalmende glad, rent faktisk har en hel del problemer der tynger ham, og Marvel universets værste bæ, Aunt May, var slet ikke med i Spider-Man 617. Parker tænker ikke engang på hende. Tilgengæld minder historien om et ultra slick, super nice, gennemproduceret afsnit af en "must see" amerikansk serie.
Tegningerne er leveret af Max Fiumara, som passer perfekt til Kellys lidt mere gloomy New York, hvor det altid regner og er nat. Hæftet koster ca. 30,- bobs og findes med tre forskellige forsider, så gå efter nummeret (617) ikke forsiden.
Christian, min Oscarnomineret ven, du er i LA lidt endnu. Pick it up on the way to the airport. Alle andre, løb, for helvede, løb!
